Intern AX 2012 supporter, Kolding 

Kontaktperson
Jan Høllsberg
jh@scr.dk
+45 22 91 77 22
Område
Region Syddanmark

Motiveres du af at understøtte og hjælpe brugerne i AX 2012 i en global projektorganisation?
Er du erfaren i AX 2012 og især supply chain delen, samt projektmodulet?
Så er det netop dig vi søger til stillingen som AX 2012 supporter.

Frontmatec er en projektvirksomhed, der udvikler kundespecifikke automations- og procesløsninger til den globale fødevareindustri. Projekterne dækker alt fra opgraderinger af eksisterende anlæg til opførelse af komplette nye fabriksinstallationer. Frontmatec har fuld gang i global udrulning af AX 2012 ERP system, som kommer til at omfatte ca. 500 brugere og ønsker nu at styrke deres AX brugersupport. Som AX 2012 supporter kommer du med base i Kolding til at være en del af et stærkt AX team af interne AX forretningskonsulenter, og supportere AX 2012, primært til Danmark, men også internationalt. ERP systemet hostes on premise i Kolding, og udvikles i samarbejde med eksterne partnere.

Du vil sammen med dygtige interne og eksterne AX konsulenter skulle:

  • Udføre first og second level AX 2012 brugersupport.
  • Samarbejde med interne og eksterne AX konsulenter omkring problemer, processer, forbedringer m.v.
  • Samarbejde med IT infrastruktur afdelingen omkring IT tekniske opgaver og problemer.
  • Deltage i AX brugertræning, og forbedre deres uddannelsesmateriale.
  • Stå for opsætning af AX brugerprofiler og rettigheder.
  • Deltage i AX projekter i et mindre omfang.

Du er robust, har personligt drive, engagement og et godt overblik. Du arbejder selvstændigt og motiveres af udfordringer og sætter en ære i at kunne hjælpe dine kollegaer bedst muligt. Du er en god kommunikator, som evner og forstår at lytte og tale med alle. Du er en konstruktiv sparringspartner og formår at igangsætte, uddelegere, følge op og afslutte en opgave. Da det er en international organisation, behersker du engelsk på forretningsniveau.

Du har:

  • Solid erfaring i AX 2012 supply chain delen, enten fra en produktionsvirksomhed, eller hos en AX leverandør. Gerne superbruger i flere moduler.
  • Stor erfaring med AX brugersupport.
  • Erfaring med dokumentation, fejlsøgning og fejlrettelser.
  • Gerne kendskab til AX 2012 rettighedsstruktur.
  • Evt. kendskab til SQL og rapportudtræksværktøjer.
  • Habil Microsoft Office bruger – gerne superbruger i Excel.

Frontmatec tilbyder:
En afvekslende dagligdag i en travl, men uformel organisation som er præget af, at der udvikles og leveres løsninger på et højt teknisk niveau. Frontmatec tilbyder desuden attraktive ansættelsesforhold samt en løn, der matcher dine kvalifikationer.

Virksomheden ligger centralt placeret tæt ved motorvej E45.

Ansøgning:
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på 22917722 eller jh@scr.dk. 

Del denne stilling:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email