CIO, Hobro

Kontaktperson
Jan Høllsberg
jh@scr.dk
+45 22 91 77 22
Område
Region Midtjylland

Søger du indflydelse, tager ansvar og brænder for at gøre en forskel?
Vil du med på en digitaliseringsrejse og transformation mod en moderne IT-platform?
Ønsker du at arbejde i en succesfuld virksomhed, som er førende inden for sin branche?

VIRKSOMHEDEN 
Vores kunde Agri-Norcold A/S er det førende selskab inden for frysehusbranchen i Danmark. Agri-Norcold håndterer og oplagrer fødevarer på køl og frost for sine kunder, inden varerne bliver distribuereret til kunder over hele verden. Agri-Norcold har hovedkontor i Hobro og afdelinger på 11 lokationer i Danmark. Virksomheden beskæftiger 450 medarbejdere. Til virksomhedens IT-afdeling søges nu en forretningsorienteret CIO, der kan drive IT-udviklingen hos Agri-Norcold.

STILLINGEN 
Med reference til virksomhedens Økonomidirektør får CIO’en det overordnede ansvar for at drive IT-udviklingen i Agri-Norcold. Den overordnede IT-strategi fastlægges i tæt samspil med ledergruppen hos Agri-Norcold samt eksterne rådgivere, der sikrer en visionær og balanceret strategi, som kan udvikle digitaliseringen i Agri-Norcold. CIO’en er en nøglespiller i udarbejdelse af strategien og får efterfølgende til opgave at implementere strategien i tæt samspil med forretningen, interne og eksterne ressourcer.

CIO’en bliver personaleleder for afdelingens 5 interne medarbejdere, hvor man har ansvaret for medarbejdernes løbende udvikling samt prioritering af opgaver. Herudover varetager man kontakt og forhandlinger til eksterne leverandører.

Alle systemer og platforme kommer til at tage udgangspunkt i nutidig best pratice, så der altid kan sikres interne og eksterne ressourcer. Infrastruktur og systemer, der understøtter interne og eksterne krav til digitalisering, IT-sikkerhed, integration og udvikling, og som sikrer effektive og standardiserede processer i hele Agri-Norcold.

Et spændende job for den leder, der ønsker at tage ansvar og hæve IT-niveauet hos Agri-Norcold. CIO’en er primus motor for den fortsatte transformation af teknologi, system og IT-organisation på alle fronter og sikrer, at det bliver forretningsmæssigt integreret.

PERSONEN 

  • Du har 5-10 års erfaring med udvikling og implementering af IT i en mellemstor virksomhed gerne med et stort WMS setup
  • Du har erfaring med forandringsledelse, ledelse af IT-personale, IT-projektledelse og sparring med forretningsenheder
  • Du kan varetage forhandling og aftaleindgåelse med eksterne leverandører
  • Du kan indgå i konstruktive dialoger på alle niveauer i organisationen
  • Du forstår forretningsmæssige processer og problemstillinger og kan omsætte dem til IT
  • Du besidder et solidt drive, kan arbejde selvstændigt, og er i stand til at gå i dialog med interessenter og inddrage forretningen i alle faser af udviklingsprojekterne
  • Du formår at arbejde med et stort overblik over forskelligartede opgaver
  • Du er kontaktskabende og kommunikerer klart på dansk og engelsk i skrift og tale 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER 
Et job i en solid og succesfuld virksomhed med mulighed for at præge forretningen og løfte IT platformen til moderne og fremtidssikrede løsninger. Et job hvor du bliver katalysator for digitaliseringen baseret på skabelse af forretningsværdi og reelle håndgribelige resultater. En virksomhedskultur der værdsætter aktive, selvstændige, initiativrige og ansvarsfulde medarbejdere, der tør tage udfordringerne op, og som er i stand til at gøre en forskel.

Agri-Norcold har stor fokus på medarbejdertilfredshed og giver god plads til motiverede medarbejdere, der har indflydelse på hverdagen på deres arbejdsplads. Agri-Norcold har et ønske om at sikre udvikling, og hele tiden forbedre tingene for alle. Dermed yder alle medarbejdere en ekstra indsats og er stolte af at have Agri-Norcold som arbejdsplads, hvilket igen udadtil skaber stor kundetilfredshed.

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på 22917722 eller jh@scr.dk. 

Del denne stilling:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email