Managementkonsulent, Danmark

Kontaktperson
Klaus Bendixen
kb@scr.dk
+45 60 20 45 46
Område
Region Hovedstaden
Kan du tage ansvar for IT-udbud og -indkøb?
Er du eksperten, der kan rådgive store offentlige og private virksomheder?

VIRKSOMHEDEN
Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 16.000 ansatte i Rambøll og 500 eksperter i Rambøll Management Consulting klæder de top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Rambøll skaber bæredygtige løsninger på tværs af: Byggeri; Transport; Vand; Miljø & Sundhed; Arkitektur & Landskab; Energi og Managementrådgivning, og er særligt efterspurgte fordi de kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.
I Rambøll Management Consulting hjælper de kunder med at implementere og realisere de forretningsmæssige gevinster af ændrede processer, IT-services og produkter. De sikrer succes gennem hele livscyklussen, fra en forretningsmæssig udfordring eller business case til endeligt valg og implementering af løsning.
Til at styrke Rambøll Management Consultings team af rådgivere, søger SCR Rekruttering nu en Managementkonsulent til IT-anskaffelser og -udbudsprocesser.

STILLINGEN
Som Managementkonsulent i afdelingen for Digital og Technology vil din primære opgave være rådgivning vedrørende IT-anskaffelser og indkøb, sourcing og udbudsprocesser. Du vil være projektleder på kundeprojekter og skal opbygge relationer og kommunikere med consulting-kollegaer, tekniske specialister og eksterne partnere.
Dine opgaver vil primært være for kunder i den offentlige sektor, energi- og transportsektoren og involverer ofte EU-udbud.
Ekspertområder:

  • Ledelse af anskaffelsesprocesser end-to-end
  • Strategisk it-sourcing – insourcing, outsourcing og offshoring
  • Etablering af business cases og kravspecifikation
  • Indkøb, sourcing og implementering af virksomhedssystemer (fx ERP, BI, CRM eller DM Systems)

Du vil indgå i et kundeteam, som støtter hinanden og arbejder sammen for sikre høj kvalitet i indkøb- og udbudsprocesser.

PERSONEN
Du har i dit nuværende eller tidligere arbejde gennem årene opbygget et solidt metodisk fundament, som du i dag anvender aktivt i dit arbejde. Dertil er det nødvendigt, at du har erfaring med hele eller dele af IT-anskaffelsesprocesser fra behov til kontrakt, gerne via udbudsprocesser – fra udbudsstrategiske afklaringer, over udarbejdelse af udbudsmateriale til gennemførelse af udbudsforretninger.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er vant til at tage ansvar for beslutningsprocesser og kommunikere beslutningsoplæg
  • Samarbejder på alle niveauer med stor gennemslagskraft, fra topledelse til fagekspert
  • Besidder evnen til kontinuerligt at opbygge og vedligeholde relationer
  • Er vedholdende og resultatfokuseret
  • Har blik for detaljen og kan samtidig lede team sikkert i mål
  • Har en åben personlighed og arbejder effektivt både selvstændigt og i teams
  • Har akademisk baggrund samt ideelt mindst 3-5 års konsulenterfaring fra nuværende eller tidligere job
  • Kan begå dig ubesværet på dansk og engelsk på forhandlingsniveau såvel skriftligt som mundtligt

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Et spændende, udfordrende og vekslende job i en organisation med fokus på teamet frem for individet. Stor fleksibilitet i en konsulentvirksomhed, der prioriterer work-life balance højt.
Mulighed for at blive del af en fondsejet virksomhed, der arbejder med deres kunder for at skabe bæredygtige samfund, hvor mennesker og natur kan trives.
En attraktiv lønpakke, der forhandles individuelt, og som fuldt ud modsvarer din erfaring og dine kvalifikationer.

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Klaus Bendixen på mobil 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk

Rambøll Management Consulting
Rambøll er en uafhængig rådgiver uden nogle former for egeninteresser. Vi har en veletableret tilgang, som kombinerer et samlet overblik over markedets it-ydelser og mulige partnere, agile metoder og integreret juridisk rådgivning og kontraktstyring på højeste niveau.

Del denne stilling:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email