IT-Infrastrukturspecialist til Netværk, Silkeborg / Esbjerg / Sønderborg / Aalborg

Kontaktperson
Jan Høllsberg
jh@scr.dk
+45 22 91 77 22
Område
Region Midtjylland
Vil du være en del af Danmarks største energi- og telekoncern, der arbejder for at styrke digitalisering og grøn omstilling?
Er du nysgerrig og vidensbegærlig og ønsker at arbejde i en innovativ organisation, hvor man kontinuerligt arbejder med nye teknologier og finder smartere løsninger?
Vil du påvirke Norlys’ fremtidige arbejde med infrastruktur?

VIRKSOMHEDEN
Norlys forsyner over 1 million adresser med elektricitet og internet – både i byerne og på den yderste markvej. De skaber bedre muligheder for den enkelte og kæmper for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark. Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig.
Med 735.000 andelshavere, cirka 1,7 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er Norlys Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa, Boxer og N1 og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg og København.
Som del af en større transformation og investering, søger Norlys nu flere infrastruktur-specialister til deres teams i enten Silkeborg, Esbjerg, Sønderborg eller Aalborg.

STILLINGEN
Som infrastrukturspecialist i Norlys bliver du en del af et infrastruktur-team bestående af 19 personer fordelt på fokusområderne datacenter, database, middleware og netværk. Teamet vil vokse betydeligt i den kommende periode, da Norlys ønsker at modernisere og fremtidssikre deres IT-infrastrukturområde. Du vil blive en del af et kompetent team, som er i gang med en større teknologisk transformation, og du vil få mulighed for at være med til at forme afdelingens processer og kultur fremadrettet. Du vil som infrastrukturspecialist i netværksteamet arbejde med:

  • ACI
  • DNA
  • Cisco administration og drift
  • Firewall administration og drift
  • Microsoft Azure
  • Løbende automatisering af arbejdsprocesser (PowerShell)

Vi søger flere kandidater for Norlys, både kandidater med mange års erfaring og kandidater på vej fremad i deres karriere indenfor infrastruktur. Da Norlys ønsker at tilføre flere nye kræfter til infrastruktur-afdelingen er din erfaring ikke afgørende, og du kan komme med forskellige baggrunde til rollen. Det er dog nødvendigt, at du har erfaring med Cisco – gerne ACI. Derudover vil det være en fordel, hvis du har arbejdet i et enterprise-miljø eller for en konsulentvirksomhed, men du kan også komme med andre indgangsvinkler. Vigtigst er din motivation og dit gåpåmod, da du vil få mulighed for at påvirke løsningerne, processerne og kulturen i teamet.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Norlys prioriterer både den faglige kompetenceudvikling samt balancen mellem arbejde og privatliv højt. Du vil blive en del af en dynamisk, teknologidrevet virksomhed med en stærk markedsposition, hvor du tilbydes en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø. Du får muligheden for at sætte dit eget præg på afdelingen, såvel som på Norlys, og du vil mærke en høj grad af frihed under ansvar. Du vil få ekstraordinær gode muligheder for kurser og efteruddannelse. Løn og øvrige vilkår forhandles i forhold til dine kvalifikationer.

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22 91 77 22 eller mail jh@scr.dk.

Del denne stilling:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email