Intern Dynamics 365 FO Konsulent, Juelsminde

Kontaktperson
Klaus Bendixen
kb@scr.dk
+45 60 20 45 46
Område
Region Midtjylland

Har du erfaring med Dynamics 365 FO?
Ønsker du at have en nøglerolle indenfor change og release?
Vil du med på rejsen hos en global CO2-neutral produktionsvirksomhed i vækst?

Så er jobbet som intern Dynamics 365 FO Konsulent hos Palsgaard måske noget for dig.

VIRKSOMHEDEN
Palsgaard A/S er en international virksomhed, og er verdens eneste full-service emulgator- og stabilisator virksomhed der udvikler bæredygtigt producerede ingredienser med specialiserede egenskaber. Virksomheden opfandt emulgatoren til fødevarer for 100 år siden, og er stadig førende inden for udviklingen af emulgatorer og stabilisatorer. Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i den selvejende institution Schou-Fondet. Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 400 medarbejdere og ca. 300 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber. Palsgaard A/S er den første virksomhed i branchen, der opnåede CO2-neutralproduktion, og alle deres emulgatorer og stabilisatorer bliver fremstillet på CO2-neutrale fabrikker på globalt plan.

STILLINGEN
Du bliver en del af en global IT-afdeling, der er geografisk placeret i Juelsminde og består af 15 kolleger. Palsgaard står overfor en fordobling af deres produktionskapacitet over de kommende år og kigger ind i en ambitiøs vækststrategi. Et led i strategien er at implementere nyt ERP-system, Microsoft Dynamics 365 FO. Du bliver en central person ift. at sikre kvalitet og fremdrift i udvikling, test og implementering af ændringer i eksisterende forretningssystemer og herunder at definere, analysere og implementere det nye ERP-system. Stillingen omfatter både koordinerende opgaver, men også opgaver, hvor du selv dykker ned i systemerne.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Holde overblik og løbende planlægning, kontrol, opfølgning, logning og dokumentation af change/test/release.
  • Opbygge og vedligeholde release processer for D365 og integrerede systemer som eks. MES, D365CE, ROB-EX og fuldautomatisk WMS-løsning.
  • Koordinering mellem eksterne og interne stakeholders.
  • Risikoevaluering og styring af change, inklusiv integrationer.

Alt efter dine kompetencer er der rig mulighed for involvering i andre opgaver.

PERSONEN
Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen, men som udgangspunkt har du en relevant teknisk eller IT-rettet uddannelse og nogle års erfaring som enten ekstern konsulent hos et konsulenthus eller som intern ERP-konsulent i en større produktionsvirksomhed. Du er struktureret, og trives med både at have en koordinerende rolle, men også selv at være en del af maskinrummet. Du har forretningsforståelse og kan forholde dig kritisk til tingene og tør udfordre status quo samtidig med, at du får afsluttet dine opgaver og kørt tingene i mål. Det er en fordel, hvis du har erfaring med test og automatiseret test.

Vi forestiller os, at du har erfaring med:

  • D365 FO og tilhørende arbejdsprocesser inden for f.eks. økonomi, salg, supply chain, produktion.
  • Kendskab til systemer/arbejdsprocesser i andre forretningsapplikationer som f.eks. MES, CRM, dokumentstyring, kvalitetssystemer.
  • Kendskab til DevOps, script development, cloud testing, test automation og test service management.
  • Uddannelse i f.eks. projektledelse, ITIL eller Scrum er en fordel, men ikke et krav.

Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Du vil få rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i et vækstorienteret miljø. Gode arbejdsforhold, herunder bl.a. 7. ferieuge, sundhedsforsikring, kantineordning og en god personaleforening med masser af aktiviteter. Et internationalt miljø med kunder og kolleger i hele verden. En virksomhed der vægter medarbejdernes trivsel højt i et uformelt miljø beliggende i en smuk natur lige ved Palsgaard Gods.

ANSØGNING
SCR Rekruttering håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Palsgaard A/S. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Klaus Bendixen på tlf. 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk

Del denne stilling:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email