Infrastruktur-konsulent, Aabenraa

Kontaktperson
Lars Holmer
lh@scr.dk
+45 28100418
Område
Region Syddanmark

Er du en skarp og bred infrastruktur-profil med interesse for server, netværk og sikkerhed?
Vil du gerne arbejde i en intern konsulentrolle præget af teamwork og kontakt til brugerne?

VIRKSOMHEDEN
Abena er en dansk, familieejet produktions- og handelsvirksomhed med hovedsæde i Aabenraa.
Med danske rødder og værdier sælges og markedsføres Abenas produkter i dag i over 90 lande verden over. Koncernen har ca. 1800 medarbejdere, en omsætning på omkring 4 mia. kr. og er stadig i vækst.
I Infrastructure & Support leder man efter en ny Infrastrukturkonsulent til at spille en spændende rolle i en tempofyldt afdeling med en ambitiøs IT-strategi med fokus på digitalisering og automatisering.

STILLINGEN
Afdelingen består at ca. 20 medarbejdere, herunder 5 i Server- & Netværksteamet, som du bliver en del af. Med reference til IT Operations Manageren, bliver det din opgave at drifte og videreudbygge virksomhedens server- og netværksløsninger. Du vil opleve et hybridt setup med både on-premise og cloudløsninger, hvor retningen går mere og mere mod cloud. Din arbejdsdag vil bestå af lige dele drift og projektarbejde, fokuseret på videre udbygning af systemer.
Alle kompetencer er i forvejen dækket ind af det eksisterende team, så udover Microsoft og netværksteknologier fra HP og Aruba, vil det være muligt at opbygge yderligere arbejdsopgaver omkring de faglige kompetencer du i forvejen har eller brænder for. Du vil opleve et team af kolleger, der kan tage imod dig, og som du kan sparre med om alle opgaver, du skal varetage. Herudover vil der være et skræddersyet onboarding-forløb, for at sikre at du kommer ordentligt i gang med opgaveløsningen.

PERSONEN
Vi forventer at du er:

  • En bred infrastrukturprofil der har erfaring med servere, netværk og sikkerhed samt interesse for at arbejde videre på disse områder
  • Motiveret for at arbejde med både drift og udvikling
  • En åben og kommunikerende personlighed, der kan arbejde i teams og være selvstændigt opsøgende indenfor organisationen

Herudover vil det være en fordel hvis du:

  • Har kendskab til at arbejde med IT i produktions- og logistikvirksomheder eller kommer fra større setup, f.eks. hostingvirksomheder, og er vant til at arbejde indenfor processer mv.
  • Gerne vil arbejde med automatisering og/eller arkitektur
  • Har en bred viden om relaterede fagområder

Din personlighed, og lysten til at arbejde i et kommunikerende og socialt miljø, er afgørende, og vi forventer at du har motivationen for at lære og udvikle dine kompetencer.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

  • En arbejdsplads i vækst, som er villig til at investere i IT og som gør noget for sine medarbejdere
  • En super spændende digital rejse med fart på udviklingen
  • Et arbejdsmiljø med god stemning, fri kultur og hvor det er sjovt at være
  • Mulighed for selv at påvirke den stilling der bliver designet omkring netop dine kompetencer

Du vil opleve en flok engagerede kolleger som står klar til at tage dig med ombord. Du bliver en del af et velkørende team med humør og arbejdsglæde i top. Vi lader dig udvikle dine kompetencer i et miljø, der er præget af tillid og omgivet af kompetente kollegaer.

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Lars Holmer på tlf. 28 10 04 18 eller mail lh@scr.dk.

Del denne stilling:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email