Business Central / NAV Developer, Aarhus

Kontaktperson
Klaus Bendixen
kb@scr.dk
+45 60 20 45 46
Område
Region Midtjylland
Vil du være med til at implementere Cryos’ ambitiøse strategi om standardisering af forretningsprocesser?
Brænder du for Business Central udvikling og vil hjælpe med at gøre en forskel for barnløse par og singler over hele verden?
Trives du i en uformel kultur med højt til loftet, hvor tingene går stærkt, og beslutningsvejene er korte?

VIRKSOMHEDEN
Cryos International er verdens største sæd- og ægbank med hovedsæde i centrum af Aarhus og afdelinger i de fire største danske byer samt i USA og Cypern. I over 30 år har de arbejdet efter en vision om at hjælpe par og singler med at få drømmen om et barn opfyldt. Cryos leverer til over 100 forskellige lande og har stort fokus på kvalitet og sikkerhed.
Cryos’ IT-afdeling stræber efter at udvikle forretningsprocesser i applikationer med fokus på standardisering, skalering, agilitet og forretningsværdi. Til at tage den tekniske styring på Cryos’ arbejde med Dynamics Business Central søger SCR Rekruttering nu en Business Central Developer.

STILLINGEN
Du vil i tæt samarbejde med Cryos’ Business Central konsulent og øvrige kolleger i IT være med til at definere, analysere og konkretisere værdiskabende projekter for Cryos’ udvikling i Business Central. Derfor kræver stillingen teknisk tyngde og abstraktionsevne, da du skal kunne overskue komplekse systemer, processer og forretningsmuligheder og kunne drive udviklingsarbejdet. Samtidig indebærer rollen stort ansvar og mulighed for at sætte dit præg på Cryos’ Business Central løsninger.

Du vil blive:

  • Ansvarlig for analyse, design, udvikling og test af Dynamics Business Central applikationer
  • Ansvarlig for scoping og estimering af udviklingsopgaver i Business Central
  • Teknisk kontaktperson for underleverandører i forbindelse med større projekter

PERSONEN
Som person er du udpræget resultatorienteret, og du er god til at arbejde på tværs af en organisation med mange interne og eksterne interessenter. Du evner at løse komplekse problemstillinger og arbejder analytisk, systematisk og struktureret. Du trives i en uformel kultur, hvor tingene går stærkt og beslutningsvejene er korte.

For at få succes i rollen forestiller vi os, at du har:

  • Nogle års udviklingserfaring med dokumenterbare resultater inden for Dynamics NAV/Business Central.
  • Erfaring med Business Central udvikling i C/AL, AL, Extensions i Azure DevOps.
  • En solid forståelse for nye Dynamics Business Financial, Supply Chain og Warehouse moduler.
  • En videregående teknisk uddannelse, formentligt ingeniør, datalog eller lignende.

Det er ydermere en fordel, hvis du har erfaring med Dynamics CRM, Common Data Model, Continia Document Capture og Continia Expense Management.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
En nyoprettet fuldtidsstilling, med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, i en international virksomhed i vækst. Cryos er kendetegnet ved et højt ambitionsniveau, og du vil komme til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger, som i IT-afdelingen tæller 12 kolleger. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, og du kommer ind i en kultur, der er uformel med humor og højt til loftet, og hvor de sociale relationer vægtes højt.  

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Klaus Bendixen på mobil 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk

Del denne stilling:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email