Services

REKRUTTERING

Vores mere end 30 års erfaring med IT-rekruttering har været medvirkende til, at vi er en nøglespiller i branchen og har opbygget en stor viden og et fantastisk netværk af både kunder og kandidater.

Hos SCR arbejder vi oftest med både search & selection.

Det vil sige, at vi som jeres rekrutteringspartner arbejder med omfattende og systematisk search af kandidatmarkedet og derudover aflaster jer både i forhold til annoncehåndtering, screening og interviews med ansøgere.

Undersøgelser viser, at op mod 45% betegner sig selv som ”ikke-jobsøgende”, men de vil stadig være åbne overfor at tale om nye jobmuligheder, når rekrutteringsvirksomheder som os henvender sig. Det viser, at man ved at samarbejde med os i højere grad får afdækket den talentmasse, der findes, idet også de passive kandidater ”aktiveres”.  På den måde sikrer vi, at den helt rette person – både i forhold til faglige kompetencer og personlighed – ansættes.

scr-rekrutteringskanaler

PROCESBESKRIVELSE

SCR anvender veldokumenterede processer, metoder og værktøjer til at skabe det rigtige match mellem de evner og erfaringer, som nøglemedarbejderne besidder, og de jobs og den virksomhed, som de ansættes i.

STEP 1: FORANALYSE

  • Møde hos kunde, hvor vi afdækker job & kandidatprofil

STEP 2: SELECTION & SEARCH

  • SCR udarbejder stillings- og personprofil samt stillingsannonce
  • Stillingsannoncen publiceres på relevante internet-jobportaler
  • SCR søger i vores egen kandidatbank, eksterne CV-databaser og Linkedin samt searcher i netværk med henblik på at identificere potentielle kandidater
  • SCR tager løbende kontakt til potentielle kandidater og gennemgår stillings- og personprofil
  • SCR vurderer indkomne ansøgninger

STEP 3: INTERVIEWS & RAPPORTERING

  • SCR gennemfører løbende interviews og personprofilanalyser samt indhenter referencer på udvalgte kandidater
  • SCR fremsender løbende CV’er og rapporteringer på udvalgte kvalificerede og interesserede kandidater til kunden
  • Kunden gennemfører interviews med udvalgte kandidater

STEP 4: ANSÆTTELSE & OPFØLGNING

  • Kunden beslutter med rådgivning fra SCR, hvilken kandidat, der skal ansættes
  • SCR yder rådgivning til kunden og kandidaten i forbindelse med kontraktindgåelse
  • SCR færdigbehandler ikke-ansatte kandidater
  • SCR tager efter ca. 4 måneder igen kontakt til kunde og kandidat med henblik på en opfølgningssamtale

EXECUTIVE SEARCH – TOPLEDERUDVÆLGELSE

Rekruttering af topledere og bestyrelsesmedlemmer er af afgørende betydning for at sikre de bedste resultater i virksomheden.

I SCR har vi stor erfaring med lige præcis dette, og vi arbejder ihærdigt på at finde de helt rigtige kandidater, som kan bidrage strategisk til virksomheden og derved sætte rammerne for de bedste præstationer og resultater.

Analyse
Indledningsvis udfærdiges en virksomhedsanalyse, som har til formål at afdække den organisatoriske kontekst – herunder strategi, mål samt væsentlige succeskriterier.

Virksomhedsanalysen indeholder et studium af al relevant materiale, herunder samtaler med udpegede nøglepersoner i virksomheden samt strategidrøftelse med bestyrelsen/direktionen/ledelsesteamet.

Resultatet heraf udtrykkes i en situationsrapport indeholdende virksomhedsbeskrivelse, funktionsbeskrivelse, kravprofil samt rekrutteringsplan.

Rekruttering og vurdering af kandidater

Rekrutteringsprocessen planlægges ud fra ovennævnte analyse og der igangsættes aktiviteter med henblik på at finde kvalificerede kandidater.

Herefter gennemføres, blandt udvalgte kandidater, en nuanceret vurdering af viden, færdigheder, motivation og personlighed. Herunder dybdeinterview og referencetagning.

I bliver som kunde præsenteret for 3-4 kandidater, som vi vurderer har den rette profil i forhold til jobbet.

Rapportering og præsentation

SCR udarbejder personrapport for hver egnet kandidat og medvirker både ved præsentation af disse samt ved den efterfølgende evaluering og rådgivning i forbindelse med ansættelsesbeslutning og kontraktudformning.

Introduktion og opfølgning

SCR yder kyndig rådgivning om introduktionsprocessen og laver ligeledes opfølgning efter nærmere aftalt tidsplan.

Ønsker du at høre mere om Executive Search, er du altid velkommen til at kontakte os telefonisk på 86 18 40 44 for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe med toplederudvælgelse i jeres virksomhed.

JOB TRANSITION

Hvad enten der er tale om, at en medarbejder må omrokeres i virksomheden eller desværre må opsiges, kan det være en udfordrende situation at stå i – både for virksomhed, leder og medarbejdere.

Ønsker du som virksomhed at give din medarbejder det bedst mulige afsæt mod et nyt spændende job, står vi hos SCR klar med et nøje tilrettelagt og individuelt Job Transitionsforløb.

SCR tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og hvor langt vedkommende er nået i sine tanker og overvejelser omkring fremtiden og derefter tilrettelægger vi et forløb.

Det er vores erfaring, at vi med et målrettet og handlingsorienteret forløb relativt hurtigt bringer medarbejderen i dialog med relevante parter, hvilket kan ende med at føre til et nyt job.

Forløbet afvikles typisk over 3 måneder med 8-10 sparringssessioner, men det er muligt at skræddersy til den enkeltes behov.

Oftest vil følgende steps indgå som en del af forløbet.
Klik på stepsene for at læse mere.

STEP 1 - Den indledende dialog

SCR’s konsulenter indhenter information om årsagen til Job Transition hos både virksomhed og medarbejder. SCR præsenterer sine muligheder for at assistere i situationen og gennemgår et forslag til aktivitetsplan for medarbejderen.

STEP 2 - Faglig Profilanalyse

Sammen med medarbejderen indgår vi i dialog omkring dennes faglige og uddannelsesmæssige profil med henblik på at få reflekteret over, hvilke kompetencer vedkommende har og hvordan de bedst bringes i spil i en ny stilling.

Formålet med dette step er, at både vi hos SCR og medarbejderen selv kan få et klart billede af den faglige profil, da det vil danne grundlag for det videre forløb.

STEP 3 - Personlig Profilanalyse

Medarbejderen gennemgår efter aftale og behørig introduktion en anerkendt, erhvervspsykologisk personprofilanalyse. Denne vil danne grundlag forat klarlægge medarbejderens holdninger og attituder til en række forhold i tilværelsen. SCR gennemgår i fællesskab med medarbejderen den gennemgåede personprofilanalyse og udarbejder rapport.

STEP 4 - Tilbagemelding på Fagprofil og Personprofil

Resultaterne af de to profiler vurderes som en helhed med henblik på at klarlægge, hvor den indledende indsats skal gøres for at skabe de bedste betingelser for et fremtidigt job.

STEP 5 - Hvem gør hvad?

Der fastlægges et aktivitetsforløb, hvor både SCR og medarbejderen er aktive i forhold til at identificere nye jobmuligheder gennem forskellige rekrutteringskanaler (eksempelvis netværk, LinkedIn m.m.). SCR stiller naturligvis sit netværk i IT-branchen til rådighed for medarbejderen.

Arbejdsopgaverne fordeles herefter. Medarbejderen har på nuværende tidspunkt erkendt, at seriøs og professionel jobsøgning er et job i sig selv.

STEP 6 - Statussamtaler

Resultatet af medarbejderens og SCR’s aktiviteter gennemgås. Fremtidige jobansøgninger diskuteres og justeres.

STEP 7 - Træning i personlig fremtræden

Aktiviteten indlægges på det tidspunkt, hvor behovet opstår. Medarbejderen trænes i at gennemføre jobsamtaler, elevatorsamtaler m.m.

STEP 8 - Statussamtaler

SCR følger op på aktiviteterne i processen. Såfremt medarbejderen endnu ikke har fundet nyt job ydes rådgivning omkring, hvordan vedkommende selvstændigt kommer videre i jobsøgningsprocessen.

Slutteligt evalueres Job Transition processen med den enkelte medarbejder.

PERSONVURDERING

Vælg den bedst egnede kandidat til jobbet!
En personvurdering beskriver adfærd i jobbet og kan bruges i forbindelse med både rekruttering og karriereudvikling
Personvurdering er primært relevant, når du ønsker en objektiv vurdering af medarbejderes eller ansøgeres personlighed og kognitive potentiale, idet en persons evne til beslutningstagning, ræsonnement og vedvarende læring er en meget afgørende faktor for succes i jobbet.

Identificer potentiale for succes
De fleste job i dag er dynamiske og fleksible. Virksomheder finder derfor sjældent – og søger sjældent – kandidater med viden og erfaring, der allerede dækker ethvert hjørne af et jobs nuværende og fremtidige arbejdsområder. I stedet ønsker virksomheder personer med potentiale – personer, der gennem kontinuerlig læring og ræsonnement, udvikler deres kompetencer, tilfører forretningsmæssig værdi, og bringer deres stilling til nye højder.

Inden ansættelse af en kandidat eller overvejelser om yderligere faglig udvikling af en medarbejder, er det bydende nødvendigt at vurdere deres potentiale i forhold til jobbet.

personvurdering2

SCR anvender derfor kognitiv og logisk test samt intelligenstest i arbejdet med rekruttering, faglig udvikling og uddannelse af medarbejdere i virksomheder. Ved hjælp af disse kan du hurtigt vurdere en persons kognitive evne til ræsonnement og til at generere læring i nye situationer og gennem formel uddannelse.

Se fremad og maksimer validiteten af dine udvælgelser

Med ovenstående værktøjer kan du sikre et pålideligt match mellem job-kompleksitet og medarbejdernes potentiale.

Den medfølgende viden åbner dørene for en bred vifte af forretningsmæssige gevinster. Virksomheder kan rekruttere de rigtige mennesker, forudsige resultater og jobsucces, planlægge passende uddannelse af medarbejdere og optimere talent- og karriereudvikling.

SCR anvender test, der er udviklet i teams af psykologer og valideret i overensstemmelse med anerkendte internationale teststandarder. En personvurdering tager oftest afsæt i en situationsanalyse og briefing fra kunden. Vi tester kandidatens personlighed og IQ, gennemfører dybdeinterview med kandidaten og tager referencer. På basis heraf udarbejdes en skriftligt vurdering af kandidaten.