Software Projektleder – Østjylland

Kontaktperson
Christina Smedegaard cs@scr.dk+45 28 93 12 15
Område
Region Midtjylland
Ønsker du at skabe din fremtid som projektleder i Softwareafdelingen?
Kan du samle et fagligt stærkt team omkring dig, så I sammen leverer de bedste softwareløsninger til højteknologiske maskiner?
Motiveres du af at samarbejde på tværs af tekniske områder og levere komplekse og unikke løsninger?

VIRKSOMHEDEN
Stillingen er hos en udviklingsorienteret virksomhed i Østjylland, som har oplevet en markant vækst siden 2013. Virksomheden har globale kunder og er en del af Engineering Systems i en international virksomhedsgruppe.

Virksomheden har en gunstig markedsmæssig position og er på en spændende udviklingsrejse. De skaber design og udvikling af unikke, højteknologiske maskiner, systemer og processer. Der arbejdes med hele kæden fra kundespecifikation til færdig leverance under samme tag til kunder i hele verden.

STILLINGEN 
Som virksomhedens nye Software Projektleder vil du få det daglige ansvar for at lede virksomhedens software projektteams med fokus på at levere software løsninger til rette tid, kvalitet og økonomi.

Du refererer til Engineering Manageren og bliver en del af en kompetent softwareafdeling bestående af 26 software ingeniører indenfor hhv. Automation, Computer vision og Brugergrænseflade. Som Software Projektleder kommer du til at have tæt samarbejde med dine kollegaer i Engineering på tværs af tekniske områder som mekanik, hardware og software. I projekterne vil du rapportere og samarbejde med den overordnede projektleder og derigennem have et samarbejde med produktions- og salgsafdelingen.

Grundet kompleksiteten i opgaveløsningen arbejder du på max 3-4 projekter ad gangen. Du vil have fokus på styring af softwaredelen og opgave- samt ressourcefordeling i projektet fra start til slut. Her vil du få til opgave at planlægge og eksekvere softwareløsningen ud fra kundekrav, tekniske muligheder og med fokus på optimal projektøkonomi.

Du er faglig ansvarlig og sparringspartner for dit team bestående af tre til fem software designere i alle faser af projektet. Igennem anvendelse af virksomhedens Stage Gate Projekt Model vil du sikre kvalitet og rettidighed i design, udvikling, programmering, test og den endelige overlevering til kunden. Du vil opleve fokus på godt teamarbejde, hvor man omgås med stor tillid til og respekt for hinanden.
I stillingen vil der være begrænset rejseaktivitet – max 10-15 dage årligt.

PERSONEN
Du er uddannet Ingeniør indenfor software, robot, automation eller lign. Det er tilstrækkeligt, at du teknisk kender softwareprocesserne, da der i stillingen er entydigt fokus på projektledelse. Det er et krav, at du har min. 2 års erfaring med projektledelse.

Du har erfaring med opgavestyring i Jira og kender til enten automation, C, C# / .NET eller C++.

Ideelt set har du arbejdet som projektleder eller teamleder med ansvar for softwareløsninger i en projekttung virksomhed i industrien, men dette er ikke et krav. Har du erfaring med maskinbyg og er Prince2 certificeret, er det et stort plus. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person har du stor drivkraft. Du er initiativrig, systematisk, vedholdende og med et godt overblik. Du trives i grænsefeltet mellem tekniske områder som mekanik, software og hardware, og sætter en ære i at levere din del af det samlede projekt. Du finder det nemt at arbejde med mennesker på alle niveauer i organisationen, og du motiveres af at sikre, at den leverance, der kommer fra dig og teamet, er den bedst mulige.

DU KAN FORVENTE

  • Et interessant job i en spændende, international virksomhed i vækst med højtprofilerede kunder og kontakter over hele verden
  • En udfordrende hverdag med komplekse projekter
  • Bredt professionelt samarbejde på tværs af virksomheden og en stimulerende travl arbejdsdag
  • Gode muligheder for udvikling og ansvar
  • En entusiastisk, positiv og uformel arbejdsplads

ANSØGNING 
Hvis stillingen har vakt din interesse, ansøg venligst via linket på denne side. Vil du vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Senior Recruiter Christina Smedegaard på tlf. 28 93 12 15 eller mail cs@scr.dk. 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.