Product Description

Trives du med store frihedsgrader og er du selvmotiverende?  

Har du erfaring med fullstack udvikling?  

Vil du arbejde med de nyeste, afprøvede teknologier?  

 

VIRKSOMHEDEN 

Vores kunde leverer løsninger til dataproduktion, dataudveksling, online opslag og online kundestyring og er en betydende aktør inden for branchen. 

 

STILLINGEN 

Som Senior udvikler indgår du i teamet på 4 medarbejdere, der arbejder med intern dataproduktion i samarbejde med kollegaer i Danmark og Tyskland. I udviklingsafdelingen er der 9 kollegaer i Danmark, som er en del af en virksomhed med global tilstedeværelse. I teamet arbejdes der efter agile principper og med Microsoft Team System. Arbejdsmiljøet er uformelt og med en kultur, hvor muligheden for hjemmearbejde er helt naturlig.

 

Virksomheden er i gang med en større omlægning af datadistributionssystemerne og ønsker en tættere og mere flydende integration til de omkringliggende systemer. I stillingen vil du få mulighed for at arbejde med

 

  • Specifikation af projekter sammen med teamkollegaer 
  • Design og implementering af løsninger 
  • Kvalitetssikring i form af tests og reviews 
  • Udvikling af afdelings konventioner og best practices.

 

Løsninger laves som SPA på en Microsoft platform og derfor er det væsentligt med flere års erfaring med web- og backendudvikling. Væsentligt i stillingen er også systemintegrationer og forståelse af distribuerede systemer.

 

PERSONEN

Du er tolerant og har stor tillid til andre. Du evner at bevare gode relationer, selv når en deadline nærmer sig eller en release. Du har en god procesforståelse og erfaring med releasestyring. Andre betegner dig som kvalitetsorienteret og en der ikke lader sig presse af egen kvalitetssans. Du vægter samarbejde og kan indgå i projekter med dataspecialister. Du kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Du har flere års erfaring som udvikler og betragter det som positivt at
være involveret i videreudvikling og vedligehold af interne
dataproduktionssystemer. Du har solid erfaring med moderne Javascript
frameworks (f.eks. React JS), C#/.Net og MS SQL Server, og er vant til at arbejde
med udvikling i agile miljøer. Du er nysgerrig og løsningsorienteret og i stand
til at omsætte teori til praksis. Du har en relevant videregående
IT-uddannelse.

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

En moderne og uhøjtidelig virksomhed hvor der er tid og rum til den enkeltes udvikling og trivsel. En løn der forhandles individuelt og som inkluderer en række personalegoder såsom pension, sundhedsforsikring og flexordning. Videreuddannelse vægtes højt.

 

ANSØGNING

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. 

 
Kontaktperson
Klaus Bendixen kb@scr.dk60204546
Område
Region Midtjylland