Product Description

Kontaktperson
Kirsten Volf Brøchner kvb@scr.dk+45 28 78 09 23
Område
Region Midtjylland
Har du lyst til at sætte et afgørende aftryk på den digitale udvikling i en international virksomhed, og lave løsningsdesigns til en af Danmarks største Dynamics 365 Business Central On-premiseløsninger? 

Virksomheden
Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. De omsætter for 13,5 milliarder kroner om året – heraf 31% i udlandet. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer. For at effektivisere og optimere det tværgående samarbejde arbejdes der efter særlige principper, som er defineret i deres One Company-model. Aarsleff-koncernen beskæftiger 6.800 medarbejdere.

Alle selskaberne bliver supporteret af Koncern-IT, som er placeret på hovedkontoret i Aarhus. I Koncern-IT er der 45 medarbejdere.

Stillingen
Aarsleff-koncernen er i den indledende fase af deres store ERP opgradering til Dynamics 365 Business Central.
Den primære opgave i stillingen er at stå i spidsen for udarbejdelse af et skalerbart og fremtidssikret løsningsdesign, som kan implementeres i alle koncernens selskaber i både ind- og udland.
Du har som ansvarlig arkitekt det overordnede ansvar for løsningsdesigns, men bliver en del af et team bestående af 7 interne ERP konsulenter. Derudover vil du i stillingen have et tæt samarbejde med stakeholders i forretningen og eksterne IT-leverandører.

Derudover består opgaverne i at: 

  • Transformere forretningsprocesser til IT-design for at sikre forretningsværdi 
  • Udarbejde systemarkitektur, vision og understøtte IT-governance 
  • Udarbejde teknisk roadmaps og designprincipper 
  • Være på toppen af NAV/BC-trends 
  • Proaktivt arbejde med risk & simplificering af IT-landskabet 
  • Sikre at IT-systemer kan skaleres 
  • Have fokus på og sikre at IT-sikkerhed er en del af designet  
  • Facilitere workshops

Det forventes at du i forbindelse med design og udvikling af Aarsleff One ERP – Business Central løsning, også personligt opkvalificere dig omkring Dynamics 365 Business Central On-Premise. Din primære arbejdsplads vil være i Aarhus, men der forventes nogen rejseaktivitet ud til koncernens øvrige selskaber.

Personen
Vi forventer du kommer med solid erfaring indenfor analyse og design af NAV/Business Central-løsninger og kan levere gennemtænkte løsninger og god dokumentation, der møder forretningens behov. Samtidig har du fokus på at udnytte Business Centrals standardfunktioner. Du har erfaring med flere af følgende områder: Finans, debitor, kreditor, sagsstyring, ressourcestyring og logistik. Derudover er du en stærk kommunikator og har erfaring med stakeholder management og har lyst til at sætte dit præg på den digitale forretningsudvikling.

Virksomheden tilbyder

  • Muligheden for at arbejde med et af Danmarks største Business Central projekter. 
  • Et spændende og varieret job med mange udfordringer, hvor der er plads til nytænkning og hvor der er et højt fagligt niveau i organisationen. 
  • En central rolle i forhold til at sikre udviklingen af et forretningskritisk system.
  • Arbejde i en virksomhed, der vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet og som arbejder med de 17 verdensmål og bæredygtighed. 

Ansøgning
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Kirsten Brøchner på tlf. 28 78 09 23 eller kvb@scr.dk.