Product Description

Vær med til at optimere teletransmissionen over hele Grønland, hvor du vil lede og drive projekter, der fremtidssikrer telekommunikation i hele Grønland– samt tage dig ud på helikopterture til de grønlandske fjelde. 

 

VIRKSOMHEDEN  

TELE-POST servicerer Grønlands indbyggere med telekommunikation, IT og postvirksomhed. Med den nyeste teknologi på området betyder det, at langt de fleste bygder har internet og telefonisk forbindelse til omverdenen. Som del af en ny udviklingsstrategi er TELE-POST i gang med en række spændende og nye IT-projekter, hvor teletransmissionen optimeres over hele Grønland.  

 

STILLINGEN 

Du bliver en del af transmissionsteamet, som er en del af transmissions- og infrastrukturafdelingen med i alt 35 medarbejdere fordelt på Nuuk, Syd- og Nordgrønland. Her får du en vigtig rolle i at koordinere indsatsen med at udbygge vores radiokædesystemer, samt andre transmissionsprojekter. Du vil få et tæt samarbejde med alle teknikere samt ledergruppen i transmissionsafdelingen. Du vil få en virkelig spændende og vigtig opgave, da du er med til at sikre, at selv de fjerneste bygder har signal og forbindelse til netværket.  

En del af din tid tilbringer du med besøg på nogle af vores 60 radiokædelinksstationer. Turen foregår i helikopter, og du og teknikerne kommer med ud på fjeldtoppene, hvor din opgave er at få den barske natur og teknikken til at spille sammen. Den resterende tid arbejder du fra kontoret i Nuuk.  

Du vil få det store overblik over projekterne. Det betyder, at du: 

  • udarbejder projektbeskrivelser fra A til Z og omsætter vores strategier til håndgribelige tekniske løsninger – mens du har budgetter samt risiko- og ressourcestyring for øje. 
  • laver radiokædeberegninger, så vi har styr på signalernes rækkevidde og sendestyrke 
  • sørger for bemanding af projekterne og kontakt til underleverandører 
  • sikrer at alt bliver udført i projektet, herunder alt infrastruktur. 
  • deltager i daglige møder med kolleger og eksterne leverandører 

 

 

PERSONEN 

Det er vigtigt, at du har en god forståelse for dine medarbejdere, at du er motiverende og en god kommunikator. Samtidig har du en god forståelse for alle processerne i et projekt, og du sætter en ære i at overholde deadlines. Derudover ser vi gerne, at du: 

  • er uddannet ingeniør eller lignende og har en stærk teknisk forståelse  
  • har et par års erfaring fra en lignende stilling, gerne fra telebranchen  
  • har certificering i PRINCE2 – men ellers tilbyder vi dig kurset 
  • har forståelse for IP, Cisco, radiokædelinks og søkabel-/satellitforbindelser samt kendskab til el-teknik. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling indenfor de forskellige områder, såfremt der skulle være et behov for at opdatere din viden.  
  • taler dansk og engelsk – det er en fordel, men ikke et krav, at du kan grønlandsk. 

 

 

ANSØGNING  

Da vi løbende vurderer indkommende ansøgninger, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Du kan søge stillingen her. Skulle du have spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Klaus Bendixen på 60 20 45 46 eller kb@scr.dk 

 

Kontaktperson
Klaus Bendixen kb@scr.dk60204546
Område
Udlandet