Product Description

Kan du omsætte forretningens behov til konkrete IT-initiativer der skaber værdi?

Kan du sparre med forretningen om de rette IT-løsninger?

Har du lyst til at drive et initiativ i mål?

 

VIRKSOMHEDEN

Vores kunde er Nordens største forhandler og distributør inden for sit felt med adskillige butikker. Der er tale om flere kædekoncepter, og virksomhedens kunder er både professionelle erhvervsdrivende samt privatkunder. Virksomheden er i konstant udvikling, og den nye Product Owner vil komme med på en rigtig spændende digitaliseringsrejse, hvor et godt arbejdsmiljø med medarbejdertrivsel og –udvikling vægtes højt. Den centrale IT-afdeling med 35 kollegaer er fordelt på 3 afdelinger og servicerer mere end 5000 brugere i Norden fra kontoret i Aarhus.

 

STILLINGEN

Vi søger en Product Owner med forretningskendskab inden for salg som får direkte reference til Head of Business Partnering. Som Product Owner får du et til flere initiativer, som du har ansvaret for at drive, og dit fokus er at skabe værdi for forretningen. Du vil indgå i tæt dialog med forretningsstakeholdere om at afdække behov, som du vil prioritere. Du vil ligeledes byde ind med faglig sparring til forretningen og hjælpe dem med at træffe de helt rette beslutninger.

 

Du vil komme til at samarbejde med eksterne IT-leverandører om at få opfyldt forretningens behov og sikre løbende leverancer. Du vil som Product Owner indgå i et fagligt team inden for enten salg, logistik eller finans, hvor I sammen varetager hele området.

 

Du opnår succes i jobbet ved at skabe værdi for forretningen. Dertil komme med faglig sparring på de IT-løsninger, der er i spil og hjælpe til i beslutningsprocessen.

 

PERSONEN

Vi søger en teamplayer, som vil være med til at skabe forretningsværdi, og som formår at bringe IT og forretning tættere sammen. Du arbejder vedholdent omkring dine opgaver og går efter målet.

 

Du skal kunne indgå i et tværorganisatorisk samarbejde med mange forskellige stakeholders, og det forventes, at du er opsøgende, samt god til at kommunikere med mennesker på alle niveauer i organisationen. Du har et godt overblik og kan drive og koordinere et eller flere IT-initiativer. Du kan begå dig på dansk og engelsk.

 

Derudover forventes det, at du:

  • Kan lede og drive projekter og initiativer
  • Har viden og kendskab til salg som forretningsområde
  • Gerne har fem års relevant erfaring
  • Er god til at skabe stærke relationer
  • Er innovativ i din tilgang til arbejdsopgaver og har mod på at udfordre status quo
  • Har gå-på-mod og er ikke bange for at kaste dig ud i nye ting
  • Har lyst til at indgå i en organisation i udvikling

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Et spændende karrierejob i Aarhus i en central IT-organisation med 35 medarbejdere fordelt i 3 afdelinger, hvor du kommer til at indgå i Business Partnering teamet. Der er gode muligheder for den rette kandidat i en spændende international virksomhed i vækst.

 

Attraktive vilkår som bl.a. inkluderer: mobil, frokostordning, sundhedsforsikring, pensionsordning, flekstid, og rigtig mange fordelagtige rabatordninger. Der er ligeledes en meget aktiv personaleforening, som arrangerer diverse aktiviteter for medarbejderne.

 

ANSØGNING

Skal du være en del af holdet?

“Branchen ligger ikke forrest på IT-løsninger, men det er faktisk noget af det, jeg elsker ved mit job. Der er et stort potentiale, og med den udvikling, vi har gang i IT, tror jeg på, at vi kan levere nogle spændende og innovative løsninger, som vil gøre hverdagen bedre for både kollegaer og kunder.”  Udtaler en medarbejder. 

 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Kontaktperson Klaus Bendixen mobil 60 20 45 46.

 
Kontaktperson
Klaus Bendixen kb@scr.dk60204546
Område
Region Midtjylland