Product Description

Kontaktperson
Jan Høllsberg jh@scr.dk+45 22 91 77 22
Område
Region Midtjylland

Sætter du en ære i at udvikle og drifte Linux løsninger?
Har du interesse i ny teknologi og større servermiljøer, så har vi jobbet til dig! 
 

Virksomheden 
Vores kunde er en større koncern med et meget stort potentiale. De arbejder bl.a. indgående med grøn omstilling og digitalisering. IT spiller en helt naturlig rolle på mange forskellige niveauer i koncernen. Til IP Service afdelingen søges nu en erfaren Linux Systemadministrator, der både er i stand til at udvikle og drifte Linux servere i stor skala.  

Stillingen 
Du vil blive en del af et velfungerende team på 14 kompetente kolleger i en kultur, som er præget af entusiasme og nysgerrighed for systemer og teknologier. Dine drifts- og udviklingsopgaver består bl.a. af følgende: Drift og vedligeholdelse af egenudviklede Linux-systemer samt videreudvikling af eksisterende og nye systemer. Fx load balancering, clustering, redundans mm., automatisering, dokumentation og IT-sikkerhed. 
Du vil desuden indgå i forskellige projektgrupper internt og på tværs i koncernen. Der arbejdes efter SCRUM principper, og du vil typisk tage ansvaret for serverdelen i projekterne. Et job i en velfungerende afdeling, hvor medarbejderne udviser højt engagement og stor arbejdsglæde. Der er en synlig ledelse, som formår at give frihed under ansvar videre til medarbejderne. 

Personen 
Du har minimum 3 års erfaring (gerne flere), hvor du har arbejdet med større og skalerbare driftsmiljøer. Du er vant til at arbejde i miljøer, hvor systemerne ikke er nede. Konkret forventes det, at du har solid erfaring med Linux (CentOS / Ubuntu), Virtualisering, OpenSource og Scripting (fx Bash/Shell, Perl, PHP). Herudover har du formentligt erfaring eller kendskab til et eller flere af følgende områder: OpenShift, Kubernetes, IT-sikkerhed, Mail (Exim, Dovercut, CloudMark, RoundCube etc.). 
Du er ansvarsbevidst og nysgerrig og har en god forståelse for de forandringer, som sker i nutidens IT-landskab. Du har et positivt mindset og byder gerne ind i forhold til opgaver og nye teknologier. Du trives med selv at tilrettelægge din arbejdsdag, og tager et stort ansvar for dine opgaver. Det er et krav, at du behersker dansk i skrift og tale. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Virksomheden tilbyder 

  • Et spændende og udviklende job i en virksomhed med en ambitiøs vækststrategi 
  • Et job i et fagligt stærkt miljø med fokus på den enkelte persons udvikling og trivsel
  • Et job, hvor du får stor mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt 
  • En virksomhedskultur, der prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Der tilbydes en lønpakke, som matcher din baggrund samt god pension og bonus 

Ansøgning 
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22 91 77 22.