Product Description

Kontaktperson
Klaus Bendixen kb@scr.dk+45 60 20 45 46
Område
Region Midtjylland

Vil du arbejde med de nyeste Java-teknologier i et enterprise miljø, hvor kvalitet, performance og tilgængelighed er nøgleord?  
Har du team lead-erfaring eller måske bare en spirende team lead gemt i dig? 

VIRKSOMHEDEN 
Vores kunde er en førende softwarevirksomhed, der udvikler software til det private og det offentlige i en række brancher. Virksomheden har kontorer i det meste af Skandinavien og er en velkendt IT-leverandør. Virksomheden har ambitiøse planer, som også afspejles i teamets sammensætning. Vi søger lige nu en skarp Java-udvikler til at hjælpe dem med at bygge et enterprise system, baseret på microservices, op fra bunden. Det er en stilling, hvor du vil skulle arbejde i et agilt Scrum setup i en rolle primært med udviklingsopgaver, men også med team lead opgaver. 

STILLINGEN  
I rollen som Java udvikler (ca. 70% af tiden) bliver du eksperten, der er det faglige fyrtårn for gruppen  og som sikrer optimale løsninger. Med din teknologiforståelse går du forrest og tager ansvar for udviklingen af en moderne enterprise-løsning i et agilt team på seks.   
Du vil arbejde med en microservices-platform med Java som omdrejningspunkt og DB2 som database. Som frontend til microservices er der Java-baserede web, mobil og desktop klienter.  

Dagligdagen præges af:
 – Enterprise Java-softwareudvikling med afsæt i “clean code”-tankegangen
 – Full stack-udvikling med de mest anerkendte teknologier, bl.a. Spring i en microservice-baseret arkitektur
 – Dokumentation af design og den færdige løsning
 – Efterlevelse af agile principper og Scrum metodologi 

I rollen som team lead er det dig, der bl.a. via Scrum-møderne vurderer opgaverne og sikrer, at disse bliver løst i en høj kvalitet og til tiden. I tæt samarbejde med product owner sikrer du godt samarbejde i teamet, ved altid at have den rette prioritering af opgaverne.   

PERSONEN  
Du er den rette kandidat til stillingen hvis du: 
 – Har min. 6 års erfaring som Java-udvikler
 – Har et solidt kendskab til Microservices og Spring-boot
 – Har en længerevarende relevant IT-uddannelse
 – Har erfaring som team lead i et scrum setup eller har ambitioner om at udvikle dig i den retning   
 – Er struktureret i din tilgang til opgaverne og løsningen af disse
 – Formår at formulere og kommunikere budskaber på en enkel måde
 – Er passioneret og ønsker den rette kvalitet til rette tid 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER 
I jobbet kan du se frem til en udfordrende hverdag med mange forskellige udviklingsopgaver. Samtidig bliver du en del af et professionelt og forretningsdrevet miljø med spændende projekter og teamwork i særklasse. Virksomheden har stort fokus på sine medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder gode karrieremuligheder i en voksende gruppe, samt en tiltrækkende løn- og forsikringspakke ift. dine kvalifikationer.  

ANSØGNING 
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Klaus Bendixen på tlf. 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk