Product Description

Kontaktperson
Klaus Bendixen kb@scr.dk+45 60 20 45 46
Område
Region Midtjylland

Kan du drive udviklingen omkring en ny enterprise arkitektur baseret på microservices?  
Vil du være med til at designe og implementere løsninger med de nyeste Java-teknologier?  
Har du et agilt mindset?  

VIRKSOMHEDEN 
Vores kunde er en førende softwarevirksomhed der udvikler software til det private og det offentlige i en række brancher. Virksomheden har kontorer i det meste af Skandinavien og er en velkendt IT-leverandør. Virksomheden har ambitiøse planer, og vil i de kommende år investere kraftigt i løsningen. Derfor søger vi nu en skarp IT-Arkitekt, til at hjælpe med at bygge et enterprise system fra bunden baseret på microservices. I stillingen vil du skulle arbejde i et agilt Scrum setup med cross-functional teams. 

STILLINGEN  
Virksomheden arbejder med en microservices teknologistak med Spring-boot som omdrejningspunkt og DB2 som database. Herudover bruger de Maven og Jenkins som en del af deres CI-opsætning. Som frontend til microservices er der Java-baserede Web, Mobil og desktop klienter.  

Du kan forvente at arbejde med følgende:
 – Enterprise Java softwareudvikling med afsæt i TDD og “Clean Code” tankegangen 
 – Design, estimering og planlægning af opgaver sammen med teamet 
 – Dokumentation af designet og den færdige løsning 
 – Løbende vurdering, vedligeholdelse og optimering af overliggende arkitektur og principper 

I jobbet forventes, at du også deltager som Java udvikler for at sikre gennemførsel af den valgte arkitektur. Så stillingen er perfekt til dig, der ønsker en blanding mellem arkitekt- og udviklerrollen. Du vil indgå i et team på 6, hvor du vil få stort ansvar og indflydelse på både udvikling og arkitektur.  

PERSONEN  
Du er den ideelle kandidat, hvis du:
 – Har et solidt kendskab til enterprise Java softwarearkitektur 
 – Har erfaring som Java-udvikler 
 – Har et godt kendskab til microservices 
 – Er godt inde i Spring Framework 
 – Har en længerevarende relevant IT-uddannelse 
 – Er struktureret i din tilgang til opgaverne og løsningen af disse 
 – Formår at formulere og kommunikere budskaber på en enkel måde 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER 
I jobbet kan du se frem til en udfordrende hverdag med mange forskellige udviklings- og arkitektopgaver samt højt fokus på faglighed. Samtidig bliver du en del af et professionelt og forretningsdrevet miljø med spændende projekter og teamwork i særklasse. Virksomheden har stort fokus på sine medarbejderes sundhed og trivsel, og tilbyder en tiltrækkende løn- og forsikringspakke ift. dine kvalifikationer.  

ANSØGNING 
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Klaus Bendixen på tlf. 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk