Product Description

Er du skarp i SCCM og PowerShell?   

Ønsker du at påvirke de fremadrettede teknologivalg og udviklingsprocesser?   

Er du lærenem og motiveret for at udvikle dig ind i et spændende og moderne IT-miljø?   

  

VIRKSOMHEDEN  

JYSK er i en rivende udvikling og med deres Unified Commerce har JYSK netop lanceret deres største IT-initiativ nogensinde. JYSK har i dag et af de mest moderne og omfattende IT-miljøer, og brænder for nyskabelse af kvalitative IT-løsninger. Deres ambitioner er at være førende indenfor detailbranchen med deres cross channel E-commerce, hvor der ligger et bredt og spændende udvalg af systemer og mobile devices bag. Du kan komme med på rejsen mod at gøre JYSK markedsførende, hvor IT spiller en afgørende rolle. Vi søger derfor en erfaren og selvstændig IT Operations Specialist til en nyoprettet stilling i IT Store Operations.   

  

STILLINGEN  

JYSK’s IT-afdeling består i dag af ca. 100 medarbejdere. Du bliver en del af en velfungerende afdeling på syv medarbejdere i StoreIT og får reference til afdelingslederen på hovedkontoret i Brabrand, hvor du vil have din daglige gang. Du vil have tæt sparring med og dagligt koordinere opgaveløsningen med dygtige kolleger i Polen. Derudover vil du have berøringsflader med de øvrige IT-afdelinger for server, netværk og udvikling i Danmark.   

Afdelingen håndterer en række af JYSK’s Infrastruktur systemer, hvilket blandt andet inkluderer et stort SCCM miljø, Mobil Device Management og Electronic Shelf Label værktøjer.   

Udviklingen bevæger sig i høj grad i retning af mobility, hvor telefoner, tablets og mobile devices i højere grad implementeres i butikkerne. Din opgave bliver at overtage ansvaret for et eller flere af disse områder i tæt samarbejde med den polske teamleder for at sikre drift og innovativ udvikling af JYSK’s løsninger.   

  

PERSONEN  

Du har en relevant IT-uddannelse og min. 3-5 års erfaring med SCCM fra et større IT-miljø  

Du har erfaring med scripting, gerne PowerShell, og en dyb forståelse for hvordan operativsystemer virker  

Vi forestiller os, at du er vant til at arbejde med Software Deployment, og det vil være en fordel at du har kendskab til ITIL  

Som person har du et højt drive og kan tage ansvar på eget initiativ. Du er i stand til selvstændigt at stå for opgaver fra start til slut. Du er god til at kommunikere og formidle dine budskaber på engelsk i skrift og tale. Du er nysgerrig og lærenem og har en god faglig bredde og dybde.   

  

VIRKSOMHEDEN TILBYDER  

JYSK tilbyder en arbejdsplads i en spændende international koncern, hvor dynamik, vækst og udvikling har høj prioritet.  Du vil få et job med selvstændigt ansvar i en innovativ virksomhed, hvor der er dynamik og kort vej til handling.   

Du vil få et job med stor mulighed for at præge udviklingen af spændende tekniske løsninger og brugen af nye teknologier indenfor ”tomorrows technology agenda”.   

Der er i JYSK en afslappet atmosfære med åbenhed, god omgangstone og høj grad af samarbejde og sparring med dygtige kolleger på flere niveauer i organisationen. Du vil have gode muligheder for kurser og efteruddannelse til din videre faglige udvikling og mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver.   

JYSK har fokus på ”work life balance”, hvilket giver gode resultater i forhold til medarbejdernes tilfredshed og arbejdsglæde.  

  

ANSØGNING  

SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering varetager rekrutteringsprocessen på vegne af JYSK og der vil blive afholdt samtaler løbende. Hvis stillingen har vakt din interesse, ansøg venligst via linket på denne side. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruiter Christina Smedegaard på tlf. 28 93 12 15 eller mail cs@scr.dk.  

 
Kontaktperson
Christina Smedegaard cs@scr.dk+45 28 93 12 15
Område
Region Midtjylland