Produktbeskrivelse

IT Chef, Østjylland
 

Vil du stå i spidsen for den totale IT-løsning hos Carletti A/S? Kan du sikre, at dine kolleger altid kan tilgå IT-systemerne og at kollegerne opfatter IT som en støtte i hverdagen fremfor en hæmsko. Så er du den person, som Carletti A/S søger.
 


 

Virksomheden:
 

Carletti er en dansk chokolade- og slikproducent, der oprindeligt startede som en lille grossistvirksomhed. Siden voksede virksomheden sig større, og i dag producerer og sælger Carletti en bred vifte af chokolade- og konfektureprodukter via detailhandlen til private forbrugere – primært i Danmark og Nordeuropa.
 

Carletti er en familie-ejet fødevarevirksomhed, som opererer inden for FMCG segmentet. Carletti har eksisteret siden 1918, og har derfor en meget stærk virksomhedskultur, som især gør, at man hjælper hinanden med at få opgaverne lavet.
 

IT-afdelingen, som består af 2 personer, arbejder under samme kulturelle værdisæt, og har desuden det princip, at alt IT, både hardware og software skal fungere 24/7, da det er bedre at forebygge end at brandslukke. Dette gennemsyrer alt hvad IT-afdelingen gør, og i de løsninger de vælger.
 

Virksomheden anvender i dag primært produkter fra Microsoft, såsom Office 365, Exchange online og Dynamics AX2009, men har også andre producenter i sit IT-miljø.
 


 

Stillingen:
 

I stillingen som IT Chef vil du få masser af ansvar og indflydelse på det fremtidige IT setup hos Carletti. Du vil sammen med den udvidede ledergruppe, som du er et naturligt medlem af, sætte retningen for anvendelsen af IT i koncernen, hvorfor du helt naturligt har ansvar for indkøb af hardware og software.
 

Opgaverne spænder vidt, da du både udarbejder og sikrer overholdelse af det årlige investerings- og driftsbudget for IT, og samtidig medvirker du i supporten af koncernens moderselskab samt søster- og datterselskaber.
 

Da opgaverne for den kommende IT Chef spænder vidt, forventes det, at du kan fungere på både taktisk og operationelt niveau. Det betyder, at du kan tage del i den daglige supportfunktion, være projektleder på større IT-projekter samt selv forestå konfigurering af servere, netværk etc.
 

Hvor man i IT-afdelingen ikke har den nødvendige ekspertise, anvendes eksterne samarbejdspartnere.
 


 

Personen:
 

Som person trives du med at have ansvaret for IT i en fødevare-virksomhed, som er kendt i det meste af Danmark. Du står gerne forrest i virksomhedens kontakt med IT-leverandører og samarbejdspartnere. Du evner selvfølgelig også at være en del af et team, da du ved, at resultater opnås lettest gennem teamwork. Du har allerede vist, at du er en ansvarsbevidst, kompetent og professionel IT Chef. Du kan lide både at lægge de overordnede retningslinier samtidig med at du brænder for detaljerne. Desuden har du bevist, at du er i stand til at levere inden for de aftalte deadlines til den aftalte økonomi til den aftalte kvalitet.
 

Du har et socialt og positivt mindset og forstår vigtigheden af yde dit bedste for Carletti.
 

Du har det godt med en varierende arbejdsdag med mange bolde i luften, og glædes ved at holde IT-hjulene kørende i et meget uformelt miljø.
 

Du har sandsynligvis en videregående uddannelse, og du har flere års erfaring med drift af et IT-miljø i en produktionsvirksomhed, som opererer ud fra flere lokationer i Europa.
 


 

Ansøgning:
 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Senior konsulent Kim Hagelskjær.
 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.
 

 
Kontaktperson
Kim Hagelskjær kh@scr.dk29 33 90 19
Område

Region Midtjylland