Product Description

Kontaktperson
Jan Høllsberg jh@scr.dk+45 22 91 77 22
Område
Region Midtjylland

Har du lyst til at være med til at præge og videreudvikle Dynamics NAV hos Inbogulve og opkvalificere dig omkring Dynamics 365 Business Central?
Ønsker du at blive en del af et stærkt internt NAV team?
Er du nysgerrig og løsningsorienteret?

VIRKSOMHEDEN
Inbogulve AMBA er navnet bag den frivillige kæde bestående af 65 Garant butikker og 15 entreprenørvirksomheder (BtB), som dagligt leverer både tæpper, gulve og gardiner til private og erhvervsdrivende. Inbogulve samarbejder med nogle af markedets mest anerkendte producenter og repræsenterer en produktportefølje af højeste kvalitet og leverer en høj faglighed, der gør det muligt at yde professionel service og rådgivning. Inbogulve ønsker en videreudvikling af IT, og derfor søger vi nu en NAV forretningskonsulent til snarest mulig tiltrædelse i IT-afdelingen hos Inbogulve i Aarhus.

STILLINGEN
Du vil som NAV forretningskonsulent referere til IT-chefen og indgå i en velfungerende IT-afdeling på 4 personer. Afdelingen ønskes udvidet med yderligere en NAV Forretningskonsulent for endnu bedre at kunne servicere Inbogulves medlemsvirksomheder. Der køres Dynamics NAV 2017, og der er planer om indledende øvelser til opgradering til Dynamics 365 Business Central i 2023, hvor du helt naturligt vil medvirke i en betydelig rolle. Du kommer til at arbejde med opsætning, optimering og forbedring af processer i NAV, samt koordinering af udviklingsopgaver i et tæt samarbejde med IT-chefen og IT-leverandøren. Du er med til at sikre kvalitet af de leverede ydelser fra NAV-leverandøren. Du planlægger, koordinerer og afstemmer løbede vedligeholdelse af NAV-driftsplatformen på tværs af medlemmer og kædekontoret.

PERSONEN
Vi forventer du kommer med minimum 2 års erfaring inden for forretningsprocesser og implementering af Dynamics NAV. Gerne inden for et eller flere af følgende områder: Finans, Salg, LS og Doc Capture. Du tænker i design og brugerflader og kan levere dokumentation og gode løsningsdesigns. Derudover er du dygtig til at formidle dine løsninger. Du er faglig nysgerrig og har lyst til at holde dig opdateret på de nyeste løsninger på Dynamics NAV-platformen. Du er både en teamplayer og i stand til at arbejde selvstændig med dine opgaver. Du er i besiddelse af et stort drive, har ry for at være proaktiv og serviceminded. Du kommunikerer godt på dansk i både skrift og tale.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
En stilling med ansvar og mulighed for at sætte sit personlige præg på brugen af NAV. Et varieret job med mange spændende udfordringer. En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor der gives plads til hinanden. Gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt.

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22 91 77 22.