Product Description

Er du lederen med stor interesse for ny teknologi som fortsat selv kan kode? 

Vi du være en del af et vækstorienteret miljø i en international virksomhed?

 

VIRKSOMHEDEN 

Vores kunde er en professionel og udviklingsorienteret virksomhed syd for Aarhus, som servicerer kunder på globalt plan. Virksomheden beskæftiger 44 medarbejdere, hvoraf størstedelen sidder på kontoret i Aarhus Syd. De opererer med ambitiøse, men samtidig realistiske planer for den fortsatte vækst. Grundet virksomhedens vækst er de ved at implementere en ny organisationsstruktur. Til at understøtte denne søges nu en leder for .NET Backend teamet.

 

STILLINGEN

Med direkte reference til virksomhedens adm. direktør får du det direkte personaleansvar for et team bestående af 7 dedikerede C# udviklere. Teamet indgår i en dynamisk IT-afdeling på 17 personer. Du kommer i høj grad til at bidrage til at omsætte nye teknologier til praksis, og du får rig mulighed for at spare med en sidestillet chefkollega omkring brug af ny teknologi m.v.

 

Du vil i nogen udstrækning få direkte kundekontakt, og du bliver dermed bindeled med forretningen og udviklerne. På udvalgte kundeprojekter vil du desuden få en rolle som den tekniske tovholder/projektleder. Ud over de forskellige ledelsesopgaver er det vigtigt, at du selv kan kode, hvis tiden er til det. Du kommer til at arbejde efter agile SCRUM-lignende principper.

 

PERSONEN

 

  • Du har en solid baggrund som C# udvikler og har herudover erfaring som team leader, projektleder eller personaleleder 
  • Du er vant til at arbejde med komplekse SW-løsninger i agile udviklingsmiljøer 
  • Du er faglig nysgerrig og har interesse for at anvende ny teknologi 
  • Du er i besiddelse af lederegenskaber og holder af at videreudvikle dit team 
  • Du er et samlingspunkt, der besidder et naturligt drive og stort engagement 
  • Du begår dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale 

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER 

En spændende, dynamisk og international virksomhed, som er førende inden for deres specialområde, og respekteret for deres brugervenlige produkter. En lederstilling i et vækstorienteret miljø, hvor du vil få rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. En velfungerende arbejdsplads, som er karakteriseret ved uformel omgangstone og godt humør. Du tilbydes en gage, der modsvarer dine kvalifikationer, samt personalegoder i form af bl.a. en god frokost- og frugtordning. 

 

ANSØGNING 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22 91 77 22 eller mail jh@scr.dk 


Kontaktperson
Jan Høllsberg jh@scr.dk+45 22 91 77 22
Område
Region Midtjylland