Product Description

Kontaktperson
Jan Høllsberg jh@scr.dk+45 22 91 77 22
Område
Region Midtjylland
Er du en ambitiøs datalog, der brænder for Machine Learning og Big data? 
Vil du arbejde i en topmoderne FinTech virksomhed?
Vil du med på en spændende transformationsrejse, hvor du kan være med til at præge den fremtidige udvikling?
Så har vi jobbet med fokus på nyudvikling, Azure functions og microservices.

På vegne af Hemonto søger SCR en dygtig Software Engineer med et stort drive for at lære og bidrage med udvikling af nogle af de mest innovative digitale løsninger inden for FinTech.

STILLINGEN
Du vil komme ind i en innovativ virksomhed og blive en del af et ungt, dynamisk og teknisk kompetent team på 6 kolleger, som arbejder med at optimere og videreudvikle platformen, som er cloudbaseret. Du vil få mulighed for at arbejde med AI/Machine Learning, Big Data, Azure functions og microservices. Derudover vil du komme til at arbejde med C#, Power BI og SQL. Har du interesse for Angular og app-udvikling, vil det også være en mulighed.

Hemonto vil gerne nytænke deres platform, hvorfor det er vigtigt, at du kan bidrage til idéudvikling samt komme med forslag til valg af nye teknologier.

PERSONEN 
Du har 3-5 års erfaring som udvikler efter endt uddannelse som datalog eller softwareingeniør. Du er en dygtig og videbegærlig udvikler, der brænder for jobbet, og via din erfaring har du vist, at du kan levere kode på højt niveau. Generelt er det vigtigt, at du er nysgerrig på nye teknologier. Du bidrager gerne fagligt og arbejder både i teamorienteret og selvstændigt. Du er kreativ idégenerende samt ambitiøs omkring din fremadrettede faglige udvikling. 

VIRKSOMHEDEN
Hemonto er en succesfuld og innovativ virksomhed, som i dag tæller 40 medarbejdere, der er placeret i hjertet af Aarhus. Hemonto overvåger og administrerer i dag mere end 100 milliarder kroner for flere af landets mest velhavende privatpersoner, virksomheder og fonde, så de kan træffe den bedste investeringsbeslutning hos deres banker og kapitalforvaltere. Hemonto investerer nu målrettet i at få videreudviklet denne komplekse FinTech platform, så deres kunder og dine kolleger kan få det bedst mulige indblik i kapitalforvaltningen.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER 
Hemonto har et ungt miljø, hvor fredagsbar, bordfodbold og filmaftner er en del kulturen. Du bliver en del af en succesfuld og vækstorienteret arbejdsplads, som investerer i ny teknologi og masser af faglig udvikling, hvorfor kurser, seminar og konferencer er noget du vil komme med på, så du hele tiden er opdateret på de nyeste teknologier. Du vil i høj grad være med til at skabe en helt speciel og unik arbejdsplads samt succesfulde resultater.

Der tilbydes en attraktiv lønpakke, som modsvarer dine kompetencer samt pension, sundhedsforsikring, valgfrit udstyr og frokostordning.
 
ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.