Product Description

Kontaktperson
Jan Høllsberg jh@scr.dk+45 22 91 77 22
Område
Region Midtjylland

Kan du levere kode af høj kvalitet, og brænder du for at skabe den bedste kunderejse og kundeoplevelse i markedet gennem moderne teknologi og sublim user experience?

Bliv en del af Danmarks største energi- og telekoncern
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig og beskæftiger i dag 2.500 medarbejdere. Norlys vil skabe bedre oplevelser for deres kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.

Nyt team med store visioner
Du bliver en del af et nyt team i Norlys’ Software- & Technology afdeling, og du vil derfor få indflydelse på, hvordan teamet opbygges og på den kultur, der skabes. Teamet skal udvikle en helt ny spændende og kompleks webapplikation, der skal bruges af Norlys’ teknikere og back office. Det er en opgave, der kræver solide frontends med flere datakilder, og som er tilpasset og løbende justeres til brugernes hverdag.
Du får en central rolle i teamet. For det første skal du omsætte UX og design deliverables til funktionelle og robuste frontends. For det andet skal du forbinde flere datakilder fra en microservice arkitektur. Samtidig får du medansvar for, at der udvikles efter best practice i moderne React-applikationer.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Udvikle solide webapplikationer i React
  • Udvikle og vedligeholde genbrugelige komponenter
  • Hente data fra API’er leveret af backend-udviklere i teamet – de udvikler i .NET / C#

Du kommer til at indgå i et fagligt fællesskab med andre frontend-udviklere, hvor der vil være god mulighed for sparring og faglig udvikling. Du får en ambitiøs og visionær leder, der vægter trivsel og udvikling højt.

Stærk udvikler med dyb teknologisk forståelse
Vi forstiller os, at du har flere års erfaring som frontend-udvikler og formentlig en uddannelse indenfor IT. Som person er du nysgerrig, har løbende fulgt udviklingen og har lyst til at finde de stærke løsninger til problemet. Du leverer kode af høj standard og kvalitet, og du er analytisk i din tilgang til opgaverne.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med JavaScript/TypeScript og React samt de nyeste områder i HTML og CSS
  • Er vant til at arbejde med React komponenter
  • Kan bygge frontend applikationer baseret på API’er og microservices
  • Har kendskab til test af din kode – f.eks. unit tests af komponenter samt E2E tests
  • Kan skrive performanceoptimeret, cross-browser og cross-device kode af høj kvalitet

Norlys tilbyder
Et arbejdsmiljø uden stress og med god sparring og opfølgning fra både kolleger og din leder. Et miljø, hvor nye idéer og initiativer påskønnes. Norlys er en koncern i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament. De er drevet af forandringer, og som medarbejder får du mulighed for at gribe de muligheder, der følger med.

Ansøgning og yderlig information om stillingen
SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Norlys, og der vil blive afholdt samtaler løbende. Hvis stillingen har vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22 91 77 22 eller mail jh@scr.dk.