Produktbeskrivelse

Er du teknisk velfunderet og har programmeringserfaring er her muligheden for at få et job med store udviklingsmuligheder hen imod en IT–chef stilling. 

 

VIRKSOMHEDEN: 

Vores kunde er en økonomisk stabil virksomhed med ca. 50 ansatte. Virksomheden arbejder i et internationalt miljø og leverer til kunder i ind- og udland. I virksomheden er der stor fokus på kvalitet, og de har høje forventninger til medarbejdernes selvstændighed og initiativ. Der lægges stor vægt på at sikre et godt og uformelt arbejdsmiljø for medarbejderne, hvor du er med til at skabe rammerne omkring egen stilling. Derudover er der øget fokus på, at IT fortsat bliver integreret mere og mere i produktionen. I virksomheden er ca. 80% af IT-systemerne egenudviklede programmer, som kræver forsat udvikling, optimering og selvfølgelig daglig drift. 

 

STILLINGEN: 

Som Senior IT Projektleder vil du være samlingspunktet mellem IT, produktion og salg, og dit ansvar er, at IT-driften kører 24/7. Du vil have stor indflydelse på at sætte nye standarder og procedurer for IT-afdelingen. Derudover vil du i dagligdagen skulle være med til at prioritere afdelingens opgaver. I tæt dialog med dine kolleger skal du tage over på opgaver der skal beskrives og dokumenteres, tidsestimeres og drives som projekt. Sammen med sælgerne vil du deltage i kundemøder, hvor du støtter dem med at udvikle og beskrive de tekniske løsninger der kan leveres. Sammen med udviklerne skal du kunne kvalitetssikre kode og have teknisk sparring. IT-afdelingen består i dag af ca. 10 medarbejdere. Du vil referere direkte til direktøren. 

 

PERSONEN: 

Det forventes, at du er teknisk velfunderet og kan sikre en god kodekvalitet via din sans for code review. Derudover formår du at gennemskue komplicererede databaser. 

Du kan komme med flere forskellige baggrunde, men det er vigtigt at du har erfaring fra et driftsmiljø med et større IT-setup og selv har programmeringserfaring.  

Derudover er du vant til at lede og drive projekter i en projektgruppe og formår at planlægge, prioritere og optimere ressourcer, samt lave dokumentation. 

 

Vi søger en person, der brænder for at skabe resultater og formår at arbejde struktureret i en hverdag med mange opgaver. Derudover er du i stand til at udfordre dine medspillere og præsentere dine budskaber med stor overbevisning.  

Du har overblik og er udadvendt og har en god situationsfornemmelse. Derudover kan du kommunikere på engelsk i skrift og tale.  

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER: 

  • Muligheden for at være med til at forme og styre din egen hverdag.  
  • Muligheden for at få en nøgleposition i virksomheden, hvor du kan få stor indflydelse på udviklingen af IT-afdelingen, som er højt prioriteret. 
  • Konkurrencedygtig lønpakke 

 

ANSØGNING:

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsten Brøchner på tlf. 28 78 09 23.

 

Kontaktperson
Kirsten Volf Brøchner kvb@scr.dk28 78 09 23
Område

Region Syddanmark