Produktbeskrivelse

Motiveres du af at arbejde med datamængder og skræddersy digitale løsninger? 

Kunne du tænke dig at blive en del af en salgs- og marketing afdeling i en kreativ design virksomhed? 

 

VIRKSOMHEDEN   

Vores kunde der har hovedkontor i Aarhus, er en international produktions- og handelsvirksomhed med hovedsæde i Danmark samt lokationer i flere lande worldwide. Virksomheden er præget af succes og dynamik og kan generelt betragtes som trendsætter, der er med til at kortlægge nye muligheder i markedet. Virksomheden fokuserer i høj grad på udvikling – af produkter, koncepter. Herudover prioriteres kvalitet og design højt, og dette har bl.a. medført anerkendelser i form af tildeling af flere internationale designpriser. 

 

STILLINGEN   

Du vil komme til at indgå i teamet i salgs- og marketing afdelingen, som er et kreativt forretningsorienteret miljø, hvor der udvikles og vedligeholdes egne digitale løsninger. Der er ikke langt fra tanke til handling og kvalitet og innovation er vigtige komponenter i udviklingsarbejdet. Sammen med det erfarne team skal der udvikles relationelle databaser ud fra Filemaker platformen. Derudover skal du være med til at drifte og udvikle interne løsninger, som kan afvikles på klienter,

websites eller som IOS Apps. 

 

PERSONEN   

Du kommer med erfaring med relationelle databaser og det er en fordel, hvis du er dygtig til SQL samt har forståelse for teknologier som Filemaker, REST eller json. Derudover har du et kendskab til et ERP system f.eks. Dynamics AX og har interesse for udvikling.  

Du trives med at styre din egen hverdag og har en god forståelse for forretningen. Som person er du struktureret i din tilgang til opgaven og formår at afslutte tingene. Derudover er du er vant til at prioritere og er ikke bange for at tage ansvar. 

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER 

En virksomhedskultur, der fokuserer på den enkelte medarbejder, og hvor der typisk er en høj medarbejderanciennitet. Du vil komme til at arbejde i et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden. Derudover tilbydes du et job i et socialt velfungerende miljø.  

 

ANSØGNING 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsten Brøchner på tlf. 28 78 09 23. 

 
Kontaktperson
Kirsten Volf Brøchner kvb@scr.dk28 78 09 23
Område

Region Midtjylland