Product Description

Kontaktperson
Jan Høllsberg jh@scr.dk+45 22 91 77 22
Område
Region Midtjylland

Brænder du for DevOps, og ønsker du at tage ansvar og være med til at videreføre udviklingen på JYSKs infrastruktur? 
Vil du arbejde med automatisering og Cloud Computing?
Bliv en del af den store og centrale IT-afdeling på JYSKs hovedkontor i Brabrand.

VIRKSOMHEDEN
JYSK er en succesrig international handelskoncern, hvor IT anvendes aktivt som en del af den strategiske udvikling. Virksomheden har fortsat stor vækst på de internationale markeder og har nu mere end 2900 butikker globalt. Der bliver investeret meget i IT, som er en bærende del af stort set alle forretningsprojekter. IT er derfor en værdsat ressource, hvilket afspejles i et godt arbejdsmiljø med ekstraordinær høj medarbejdertilfredshed. Pga. tilgang af opgaver søges derfor nu en dygtig DevOps specialist, der kan bidrage til den fortsatte vækst og innovation på infrastrukturen i JYSK.

STILLINGEN
Du bliver en del af Serverafdelingen, som består af 10 dygtige og erfarne kolleger. Du vil komme til at arbejde med drift og videreudvikling af det moderne server- og databasemiljø med fokus på automatisering og cloud. Som DevOps Specialist vil du få berøring med hele serverområdet, hvor der arbejdes med ca. 2500 servere. Heraf er størstedelen Windows servere, men med en hurtigt voksende andel servere på Linux. Du vil komme til at arbejde med Windows- og Linux-servere, Office365, Powershell, VMware og Microsoft Cloud samt automatisering generelt og evt. kubernetes.

PERSONEN
Du kommer med en stor dedikation og brænder for den moderne infrastruktur. Det er vigtigt, at du er selvkørende og tager initiativ, da Serverafdelingen i høj grad arbejder med frihed under ansvar.

Vi forventer at:   

  • Du har nogle års erfaring med Windows- og meget gerne Linux-servere.  
  • Du har erfaring med VMware og Powershell eller anden form for scripting eller automatiserings-framework. 
  • Det ses gerne, at du har erfaring med MS Cloud og Office 365. 
  • Har du erfaring fra en lignende DevOps stilling er det en fordel, men ikke et krav. 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER  

  • En afslappet og fordomsfri atmosfære med samarbejde og sparring med dygtige kolleger på alle niveauer i organisationen.  
  • Et job med rig mulighed for at påvirke de tekniske løsninger.  
  • En virksomhedskultur med kort vej fra beslutning til handling.  
  • Et job, hvor du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.  
  • En arbejdsplads i en spændende, vækstorienteret international virksomhed, hvor dynamik, ekspansion og udvikling har en høj prioritet.  

ANSØGNING
SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af JYSK. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22 91 77 22 eller mail jh@scr.dk