Product Description

Kontaktperson
Jan Høllsberg jh@scr.dk+45 22 91 77 22
Område
Region Midtjylland

VIRKSOMHEDEN  
Vores kunde er en succesfuld, professionel og udviklingsorienteret softwarevirksomhed syd for Aarhus, som servicerer kunder på globalt plan. Virksomheden beskæftiger 70 medarbejdere, hvoraf størstedelen sidder på kontoret i Aarhus Syd. Vores kunde er i vækst, og til den fremadrettede udvikling søges nu en selvstændig og idérig Cloud Operation Engineer.  

STILLINGEN  
Du bliver en del af en dynamisk og kompetent IT-afdeling på 30 medarbejdere. Du vil indgå i virksomhedens Software udviklingsafdeling, hvor du vil få operations-ansvaret for at videreudvikle virksomhedens cloud løsninger. Det er både Amazon Cloud og Google Cloud – fremadrettet bliver det formentligt mest AWS. I stillingen vil du i hovedtræk komme til at arbejde med: 

  • Research og anbefalinger til projekt-teams omkring værktøjer til AWS-tjenester. 
  • Automatisering af deployment-systemet. 
  • Monitorering og diagnosticering af live systems. 
  • Vejledning af SW-udviklere i brug af AWS/Cloud komponenter. 
  • Forankring af cloud koncepter i IT-afdelingen. 
  • Flytning af tjenester over på AWS.  

Da stillingen er nyoprettet, er der mulighed for at skræddersy stillingen efter dine kompetencer, hvor du kan videreudvikle dig derfra. 

PERSONEN    

  • Du kommer formentligt med et par års relevant erfaring som DevOps el. lign. 
  • Du har erfaring med Amazon Web Services (AWS) og gerne lignende teknologier. 
  • Du har erfaring med distribuerede systemer. 
  • Du har erfaring med MS SQL Database scripting og gerne basal forståelse for programmering. 
  • Har du erfaring med ASP.NET el. lign, er det en fordel, men ikke et krav. 
  • Du interesserer dig for ny teknologi og er god til at sætte dig ind i nye områder. 
  • Du motiveres af at arbejde både selvstændigt og sammen med dygtige kollegaer. 
  • Du begår dig godt på engelsk og har forståelse for dansk. 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER    
En succesfuld virksomhed, som er førende inden for deres specialområde, og respekteret for deres brugervenlige produkter. Du vil få rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i et vækstorienteret miljø. Du bliver en del af et velfungerende team, som er karakteriseret ved uformel tone og god humor. Du tilbydes en gage, der modsvarer dine kvalifikationer, samt personalegoder i form af bl.a. en god frokost- og frugtordning.   

ANSØGNING    
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22917722 eller mail jh@scr.dk