Product Description

Kontaktperson
Klaus Bendixen kb@scr.dk+45 60 20 45 46
Område
Region Midtjylland
Vil du være med til at skabe kreative værktøjsløsninger, der hjælper dine kolleger med at skabe kvalitetssoftware til virksomhedens kunder?
Har du erfaring med administration og vedligeholdelse af IT-infrastruktur og lyst til at arbejde med Cloud løsninger?
Vil du arbejde med de nyeste IT-værktøjer i en multinational softwarevirksomhed i udvikling?

VIRKSOMHEDEN
Vores kunde er en stor multinational softwarevirksomhed med hovedsæde i Aarhus. Virksomheden leverer IT-produkter til en række brancher, herunder sundheds- og energisektoren. Virksomheden har stort fokus på tillid og sikkerhed og leverer pålidelige og brugervenlige IT-løsninger. På deres vegne søger SCR nu en Cloud Engineer med interesse for Infrastructure-as-Code (IaC).

STILLINGEN
Du vil blive en del af et kompetent og erfarent team på 6 personer, hvis primære opgave er at levere de nødvendige værktøjer og services til understøttelse af virksomhedens softwareudvikling.
Din rolle vil være at optimere og udvikle eksisterende softwareudviklings-services, samt kortlægge og implementere nye behov sammen med kolleger og virksomhedens interessenter.
Du bliver del af et selvstyrende team, hvor du får mulighed for at præge og planlægge arbejdet i teamet, så der sikres størst værdi for forretningen.

Dine daglige arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Udvikling og vedligehold af Infrastructure-as-Code til løbende at kunne understøtte behovene for IaC til virksomhedens softwareudvikling og DevOps kultur. (Både on-prem og i Azure)
  • Sikring af høj stabilitet, skalerbarhed og sikkerhed i de leverede services.
  • Diagnosticering af ”Root Causes” og eliminering af kritiske udfordringer med solide løsninger (Både på Linux og Windows).
  • Automatisering og simplificering af test-, monitorering- og vedligeholdelsesopgaver.
  • Overdragelse af vedligeholdelse- og monitoreringsopgaver til Operations-teamet via træning og guides.
  • At arbejde struktureret og sørge for at opgaverne bliver fulgt helt til dørs.
  • At yde 2. og 3. level support på de leverede services.

PERSONEN
Du vil være en god kandidat til rollen, hvis du har en baggrund indenfor IT-infrastruktur eller en anden stilling, hvor du har opnået erfaring med udvikling og vedligehold af services til softwareudvikling.
Vi forventer, at du har mindst 3 års erfaring med administration og vedligeholdelse af on-prem IT-infrastruktur, og mindst 2 års erfaring med administration af Public cloud løsninger – gerne Microsoft Azure platformen.
Derudover skal du være flydende i skrift og tale på dansk og engelsk, og have en relevant IT-uddannelse som baggrund.

Du har gerne erfaring med flere af følgende teknologier og værktøjer:

  • Active Directory
  • Azure AD og Subscriptions
  • Azure Deployments
  • Infrastructure-as-Code/Automation (Terraform, Helm, Ansible, Shell/Bash, Powershell mm.)
  • Linux og Windows administration
  • Netværk og sikkerhed
  • Kubernetes og container-administration
  • Udvikling: Jira, Bitbucket, Teamcity
  • Monitorering: Prometheus, Grafana

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Gode udviklingsmuligheder i en større softwarevirksomhed i vækst.
Et vekslende og udfordrende arbejdsmiljø med dygtige kolleger og rig mulighed for sparring.
Aflønning efter dine kvalifikationer og erfaring.

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Klaus Bendixen på tlf. 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk