Product Description

Kontaktperson
Klaus Bendixen kb@scr.dk+45 60 20 45 46
Område
Region Midtjylland
Har du erfaring med C# og lyst til at bruge dine evner til at gøre livet lettere for samfundsnyttige ansatte som læger, sygeplejersker og politibetjente?
Kan du arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne udviklingsopgaver?
Vil du med på en udviklingsrejse i et team i vækst med fokus på kvalitet, brugervenlighed og sikkerhed?

VIRKSOMHEDEN
Omilon er en skandinavisk softwarekoncern, der er resultatet af sammenslutningen af Max Manus og Conscriptor, med afdelinger i Danmark, Norge og Sverige. Omilon udvikler produkter, der frigør tid og ressourcer hos personale i samfundsnyttige funktioner, mest velkendt igennem talegenkendelse i sundhedssektoren. Omilon bygger produkter, der supplerer og forbedrer eksisterende systemer, ved at introducere nye og mere effektive måder for brugerne at kommunikere med disse systemer. Hurtigere måder at fange brugerens information på, optimering og kvalitetssikring af informationen, mens den registreres, automatisk overførsel af informationen til alle relevante systemer. Dette sker både ved at bygge nye funktioner ind i eksisterende systemer, og ved at tilbyde brugeren supplerende støttesystemer.
Virksomheden er nordens førende indenfor området, og i Danmark leverer Omilon ydelser til alle fem sundhedsregioner med over 7000 brugere. Omilon har valgt at placere deres udviklingsafdeling i Aarhus, og de ønsker nu at tilføre nye kræfter til teamet.

STILLINGEN
Omilon søger nu flere dygtige C# udviklere, der kan indgå i udviklingsteamet, der for langt størstedelen ligger i Aarhus, men som også har mindre forgreninger i Göteborg, Stokholm og Oslo.  
I jobbet forventes der, at man tager stort ansvar for egne opgaver, og aktivt deltager i det selvstyrende team man bliver en del af.
Teamet arbejder i et agilt miljø og bruger Kanban, med daglige stand-ups til at organisere arbejdet.

PERSONEN
Du er den rigtige kandidat, hvis du har mindst 3 års erfaring med udvikling i C# / .Net, og har prøvet at gennemføre projekter og sætte dem i drift. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med TDD/BDD, og med en eller flere af følgende teknologier: SQL Server, EF, WPF, WCF, ASP.NET og MVC.
Vi forestiller os, at du er uddannet datalog, datamatiker, softwareingeniør eller lignende, og forventer at du er flydende på dansk og engelsk.
Det er et plus, hvis du har erfaring med lyd/video-behandling og streaming eller med mobiludvikling, og at du har erfaring med agile arbejdsprocesser som Kanban.
Personlighedsmæssigt forventer vi, at du har et innovativt mindset, er ivrig for at lære og er nysgerrig på nye teknologier som fx WebAssembly, Blazer og Azure.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Muligheden for at arbejde i en team med plads til forskellighed og selvstændighed. Der udvises stor tiltro til den enkelte udvikler, og der er mulighed for at vokse og udvikle sig i rollen.
Der tilbydes en attraktiv lønpakke ift. dine kvalifikationer samt pension og forsikring. Derudover er der frokostordning og alt nødvendigt hardware såsom telefon, computer osv.

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Klaus Bendixen på tlf. 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk