Product Description

Kontaktperson
Christina Smedegaard cs@scr.dk+45 28 93 12 15
Område
Region Midtjylland
Motiveres du af at udvikle, programmere, teste og levere unikke kundeløsninger?
Trives du med at fordybe dig i koden og straks få syn for, om det virker?
Motiveres du af at samarbejde på tværs af tekniske discipliner som mekanik, software og hardware?
 
VIRKSOMHEDEN:
Vores kunde er en udviklingsorienteret, hightech virksomhed indenfor et nicheområde. De har hovedsæde i Århus med globale kunder. Virksomheden har en markedsledende position, har oplevet en markant vækst gennem de seneste år og er på en spændende udviklingsrejse.

Virksomheden skaber design og udvikling af unikke højteknologiske maskiner, systemer og processer. Der arbejdes med hele kæden fra kundespecifikation til færdig leverance under samme tag til kunder i hele verden.

STILLINGEN:
Du vil indgå i en kompetent afdeling bestående af 15 Software Ingeniører, og du får reference til Engineering Manageren. Sammen udvikler, programmerer, tester og leverer I løsningen til kunden, og du sætter en ære i at sikre en god kvalitet i opgaveløsningen.

Du udarbejder kvalitetssoftwaren, som du laver ud fra kundekrav og de tekniske rammer i samspil med kolleger på tværs af organisationen. Du vil få mulighed for at præge produktet og virksomhedens udviklingsmetoder, og du har stor indflydelse på, hvordan du løser opgaven. Du vil desuden have mulighed for at fordybe dig i koden og straks få syn for, om det virker.

Du giver input til den tekniske løsning, er ansvarlig for design og implementering af den maskinære software i overensstemmelse med krav og kvalitetsstandarder. Desuden er du med til at teste løsningen og indkøre maskinen i samarbejde med dine dygtige kolleger og kunden som medspiller. Undervejs sørger du for udarbejdelse af krav-, design- og testdokumentation.

Du bidrager til det overordnede design og har tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af tekniske discipliner som mekanik, hardware og software og tæt samarbejde med salgs- og productmanagementafdelingen. Derudover vil du medvirke til at undersøge og løse problemstillinger på kundemaskiner, systemer og processer i samarbejde med Service og Aftersales afdelingen. Du vil opleve fokus på godt teamarbejde, hvor man omgås med stor tillid til og respekt for hinanden.

I stillingen vil der være begrænset rejseaktivitet – max. 10 – 20 dage årligt.

PERSONEN:
Du har 3-5 års erfaring som udvikler efter endt uddannelse som softwareingeniør eller tilsvarende uddannelse på bachelor eller kandidatniveau. Du forstår grænsefladen mellem de forskellige mekaniske systemer, og du har erfaring med C #, WPF, .NET, MS SQL. Desuden har du kendskab til UWP, C ++ og OPC.

Har du ambitioner om at drive din karriere videre i en Tech Lead rolle, tilbyder virksomheden gode faglige og personlige udviklingsmuligheder for den rette kandidat.

DU KAN FORVENTE:
Et interessant job i en spændende, international virksomhed i vækst med højtprofilerede medicinalkunder og kontakter over hele verden. At bidrage med løsninger til højteknologiske maskiner igennem et tværfagligt samarbejde med kolleger, der brænder for deres arbejde og det kollegiale sammenhold.

Et high tech miljø med opgaver med høj kompleksitetsgrad og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Virksomheden tilbyder et interessant og lærerigt miljø med gode udviklingsmuligheder i en entusiastisk og uformel arbejdsplads, der i samarbejde med deres søsterselskaber gør en positiv forskel i verden.

ANSØGNING 
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

KONTAKTINFO 
Senior Recruiter Christina Smedegaard
Mobil + 45 28 93 12 15
E-mail cs@scr.dk