Product Description

Kontaktperson
Lars Holmer lh@scr.dk+45 28100418
Område
Region Midtjylland
Brænder du for at blive specialist indenfor dit fagområde i bl.a. ERP- og BI-systemer?
Trives du med at dykke ned i komplekse dataopgaver og vedholdende arbejde med opgaven, til ’du regner den ud’?
Trigger det dig at få en central rolle, når nye IT-forretningsunderstøttende systemer skal udvikles, automatiseres og digitaliseres?

VIRKSOMHEDEN
Vores kunde er en international handels- og produktionsvirksomhed med domicil i Herning-området. Kyocera Unimerco producerer, genopsliber og sælger nogle af verdens mest effektive og komplicerede specialproducerede værktøjsløsninger til bl.a. træ- og metalindustrien i hele verden. Som koncernfunktion håndterer Business Applications Teamet udvikling, vedligehold og support af virksomhedens IT-systemer, som benyttes af ca. 600 IT-brugere på tværs af hele koncernen. Det indebærer en meget bred kontaktflade til brugere i både Danmark, USA, Tyskland, England mv. Teamet er samtidig ansvarlig for alle IT-relaterede opgaver i organisationen indenfor ERP, Masterdata, Dokumentstyring og arkivering, EDI og Commerce løsninger, Business Intelligence, CRM samt HR-systemer.
Kyocera Unimerco er klar med en ny og ambitiøs strategi, der bl.a. indebærer automatisering af manuelle arbejdsgange, optimering og digitalisering af vores forretningsunderstøttende systemer. Derfor søger SCR Rekruttering nu en Business Applications Specialist til at indgå i teamet.

STILLINGEN
Din primære arbejdsopgave bliver at yde support på tekniske dataopgaver til IT-brugere på tværs af alle virksomhedens systemer, bl.a. Aspect4, InfoSuite BI, Power BI, MS Dynamics CRM, Next archieve, EPIServer, IBM Power I.
Her løser du arbejdsopgaver, der varierer i både kompleksitet, omfang og tid, bl.a.:

  • Dataudtræk fra vores systemer.
  • Data-mapping og konvertering mellem dataformater.
  • EDI-opsætning.
  • Opsætning og udvikling af intelligent output management.
  • Digitalisering af masterdata management.
  • Opsætning af robotics løsninger.

Da du får en meget bred kontaktflade til interne kolleger og leverandører ifm. support og udvikling af Kyocera Unimercos IT-forretningsløsninger, trives du som et naturligt bindeled, mens du løser alle supportopgaver i et godt tempo.
På sigt kan jobbet også indebære ca. 10 rejsedage årligt, hvor du underviser dine kolleger i udenlandske selskaber, bl.a. i Tyskland, England og USA, i organisationens IT-forretningsløsninger.

PERSONEN
Du er en relevant kandidat, hvis du:
• Har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har anvendt din specialiserede viden indenfor ERP- og BI-løsninger.
• Har en stor interesse for robotics, digitalisering og har lyst til at bruge din viden som en naturlig del af din arbejdsdag.
• Har et logisk mindset samt en bred forståelse for data og datasammenhænge.
• Er vant til at arbejde med XML og SQL.
• Har erfaring med ERP-systemet Aspect4, dog er det kun en fordel og ikke et krav.
• Behersker flydende dansk og engelsk i både skrift og tale.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Kyocera Unimerco arbejder ambitiøst, engageret og står sammen om at skabe gode resultater – men med respekt for hinanden og det gode arbejdsliv.
Der serveres sunde måltider i virksomhedens medarbejderrestaurant, og der tilbydes overskudsdeling, fitnessrum, fysioterapeut m.v. Du vil blive mødt af dygtige, humørfyldte kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav i et motiverende samarbejde.
Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af virksomhedens mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. cykling, løb, yoga, jagt, golf, multimedia og meget mere.

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Lars Holmer på tlf. 28 10 04 18 eller mail lh@scr.dk eller Senior Rekrutteringskonsulent Klaus Bendixen på mobil 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk