Product Description

Kontaktperson
Klaus Bendixen kb@scr.dk+45 60 20 45 46
Område
Region Midtjylland
Har du ledelseserfaring og lyst til at stå i spidsen for et team, som er ansvarlig for udvikling, vedligehold og support af virksomhedens IT-forretningssystemer?
Kan du styre og lede projekter på egen hånd, og har du god forretnings- samt IT-forståelse?
Vil du sætte dit præg på digitaliseringsstrategien i en succesfuld produktionsvirksomhed, som investerer massivt i IT?

VIRKSOMHEDEN
Vores kunde er en international handels- og produktionsvirksomhed med domicil i Herning-området. Kyocera Unimerco producerer, genopsliber og sælger nogle af verdens mest effektive og komplicerede specialproducerede værktøjsløsninger til bl.a. træ- og metalindustrien i hele verden. Som koncernfunktion håndterer Business Applications Teamet udvikling, vedligehold og support af virksomhedens IT-systemer, som benyttes af ca. 600 IT-brugere på tværs af hele koncernen. Det indebærer en meget bred kontaktflade til brugere i både Danmark, USA, Tyskland, England mv. Teamet er samtidig ansvarlig for alle IT-relaterede opgaver i organisationen indenfor ERP, Masterdata, Dokumentstyring og arkivering, EDI og Commerce løsninger, Business Intelligence, CRM samt HR-systemer.
Til at stå i spidsen for teamet søger SCR Rekruttering nu en Business Applications Manager, der kan lede og udvikle teamet.

STILLINGEN
I rollen som Business Applications Manager vil du lede et mindre, men voksende team. Du vil være en del af ledelsen og få et tæt samarbejde og tværfaglig kontakt med de øvrige ledere og deres afdelinger, bl.a. produktions-, salgs- og marketingafdelingerne.
Du er vant til at arbejde med projekt- og budgetstyring, og derfor har du økonomisk sans samt god erfaring med projektledelse. Derudover vil du også få ansvar for forhandling med virksomhedens leverandører af IT-systemer og andre interessenter indenfor dit ansvarsområde.
Du vil blive en vigtig bidragsyder til Kyocera Unimercos digitaliserings-strategi og kan bruge din opdaterede viden og teknologiforståelse til at modernisere virksomhedens IT- og forretningsprocesser.
Der vil være nogen rejseaktivitet, hvor du skal besøge Kyocera Unimercos øvrige selskaber i udlandet, f.eks. Tyskland, England, USA, Litauen m.fl. for at sikre tilstrækkelig forretningsindsigt i koncernens aktiviteter samt for at koordinere IT-projekter i samarbejde med den lokale produktionsledelse.

PERSONEN
Du er den rette kandidat til rollen, hvis du:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor IT, ledelse, kommunikation eller lignende og har et par års erfaring fra en lignende stilling.
  • Har erfaring som leder af et IT-applikationsteam og har ledet projekter, gerne i en global kontekst.
  • Besidder bred forretningsforståelse samt viden om forskellige IT-systemer indenfor ERP, BI osv.
  • Er i stand til at udarbejde budgetforslag og kan forhandle med leverandører og andre interessenter.
  • Har arbejdet med IT-forretningssystemer i en produktionsvirksomhed før og har forståelse for produktionsprocesser og -principper. Dette er dog blot en fordel og ikke et krav.
  • Behersker flydende engelsk og dansk på skrift og i tale og har stærke kommunikative evner.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Kyocera Unimerco arbejder ambitiøst, engageret og står sammen om at skabe gode resultater – men med respekt for hinanden og det gode arbejdsliv.
Der serveres sunde måltider i virksomhedens medarbejderrestaurant, og der tilbydes overskudsdeling, fitnessrum, fysioterapeut m.v. Du vil blive mødt af dygtige, humørfyldte kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav i et motiverende samarbejde.
Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af virksomhedens mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. cykling, løb, yoga, jagt, golf, multimedia og meget mere.

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Lars Holmer på tlf. 28 10 04 18 eller mail lh@scr.dk eller Senior Rekrutteringskonsulent Klaus Bendixen på mobil 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk.