Product Description

Kontaktperson
Lars Holmer lh@scr.dk+45 28100418
Område
Region Midtjylland
Brænder du for at give den bedste support til IT-brugere om forretningssystemer?
Trives du i en stilling, der kombinerer dine gode kommunikative evner med din solide viden om IT i tæt samspil med din forretningsforståelse?

VIRKSOMHEDEN
Vores kunde er en international handels- og produktionsvirksomhed med domicil i Herning-området. Kyocera Unimerco producerer, genopsliber og sælger nogle af verdens mest effektive og komplicerede specialproducerede værktøjsløsninger til bl.a. træ- og metalindustrien i hele verden. Som koncernfunktion håndterer Business Applications Teamet udvikling, vedligehold og support af virksomhedens IT-forretningssystemer, som benyttes af ca. 600 IT-brugere på tværs af hele koncernen. Det indebærer en meget bred kontaktflade til brugere i både Danmark, USA, Tyskland, England m.fl. Teamet er samtidig ansvarlig for alle IT-relaterede opgaver i organisationen indenfor ERP, Masterdata, Dokumentstyring og arkivering, EDI og Commerce løsninger, Business Intelligence, CRM samt HR-systemer.
SCR Rekruttering søger nu på vegne af vores kunde en Business Applications Coordinator, der kan bidrage til teamet.

STILLINGEN
Du vil som Business Applications Coordinator blive en del af et fagligt stærkt og humørfyldt team og få fagligt dygtige kolleger, som arbejder med hvert deres ekspertiseområde indenfor Kyocera Unimercos IT-systemer.
Din primære opgave bliver at supporte brugere i virksomhedens danske og udenlandske selskaber via servicemanagement systemet TopDesk, og derfor skal du være struktureret og servicemindet.
Brugerne forespørger support på tværs af de forskellige IT-systemer som Kyocera Unimerco benytter bl.a. Aspect 4, InfoSuite, Microsoft CRM, EDI og Commerce. Afhængigt af supportopgaven og dens kompleksitet vurderer og fordeler du opgaven mellem dig og dine kolleger i afdelingen.
Dine øvrige arbejdsopgaver bliver:

  • Systemadministration og tests i forskellige IT-systemer.
  • Varetage superbruger-organisation på tværs af alle virksomhedens selskaber.
  • Skriftlig kommunikation, udarbejdelse og vedligeholdelse af systemunderstøttende dokumentation, f.eks. brugervejledninger, kravspecifikationer mv.
  • Udarbejde undervisningsmateriale til brug ifm. undervisning af IT-brugere.
  • Undervise IT-brugere i ind- og udland.
  • Optimere dokumentation, der beskriver processer og workflows i forretningen.
  • Fejlhåndtering og dataudtræk.

Løbende deltager du i forskellige projekter samt optimerings- og udviklingsopgaver i tilknytning til virksomhedens systemer.

Du får en bred kontaktflade og et tæt samarbejde med kolleger i hele organisationen i både ind- og udland, og derfor kan der være 10-20 dages rejseaktivitet pr. år til Kyocera Unimercos øvrige selskaber i udlandet, hvor du underviser dine kolleger i vores forskellige IT-systemer.
Din gode forståelse for samspillet mellem forretningen og IT-systemer bliver vigtige parametre, der sikrer, at du kan skabe de rigtige løsninger for virksomhedens brugere.
Dit nye job indebærer forskellige formidlingsopgaver, og dine solide kommunikative evner og strukturerede arbejdsmetode gør, at du er god til at dokumentere arbejdsprocesser og trives med at udarbejde skriftligt såvel som visuelt materiale og dokumentation.

PERSONEN
Du er en relevant kandidat til stillingen, hvis du:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor IT, informationsteknologi, kommunikation eller lignende, og har et par års erfaring fra en lignende stilling.
  • Har erfaring med ERP- og BI-systemer og kan omsætte din faglighed og erfaring til nye systemer og sammenhænge.
  • Trives med en tempofyldt arbejdsdag med mange forskelligartede udfordringer af mindre eller kortere varighed.
  • Er servicemindet og struktureret og har erfaring med at udarbejde vejledninger og dokumentation.
  • Behersker flydende engelsk og dansk i både skrift og tale. Taler du ligeledes tysk, er det en fordel men ikke et krav.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Kyocera Unimerco arbejder ambitiøst, engageret og står sammen om at skabe gode resultater – men med respekt for hinanden og det gode arbejdsliv.
Der serveres sunde måltider i virksomhedens medarbejderrestaurant, og der tilbydes overskudsdeling, fitnessrum, fysioterapeut m.v. Du vil blive mødt af dygtige, humørfyldte kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav i et motiverende samarbejde.
Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af virksomhedens mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. cykling, løb, yoga, jagt, golf, multimedia og meget mere.

ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Lars Holmer på tlf. 28 10 04 18 eller mail lh@scr.dk eller Senior Rekrutteringskonsulent Klaus Bendixen på mobil 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk