Om os

OM SCR

SCR’s historie
Siden 1986 har vi specialiseret os i rekruttering og outplacement af erfarne IT-medarbejdere på alle niveauer – lige fra IT-specialisten til IT-lederen. Sidst i 90’erne tilføjede vi endnu en service – rekruttering af freelance-konsulenter gennem SCR Freelance.

I starten havde vi til huse i det centrale Aarhus, men har nu kontor i nye og moderne lokaler i Viby J. og Albertslund.

Det er her, kandidaterne møder os, og det er her, vi deler viden med hinanden.
Hos SCR har vi altid fokuseret på rekruttering af kandidater til fastansættelse og af freelancere indenfor IT-området – også før freelancere var en fast del af det danske arbejdsmarked. Vi har gennem årene opbygget et stort netværk, der sikrer, at vi kan finde de bedste kandidater.

Hos SCR har vi i dag et netværk af mere end 15.000 IT-kandidater og konsulenter i vores kandidatdatabase og er derfor et velvalgt centrum for IT-jobformidling.
Kandidatdatabasen er et unikt supplement til de kandidater, man ellers når via annonce- og portalkampagner og en væsentlig del af vores succes.

”SCR blev stiftet af Keld Holmen Møller i 1986. Samme år lancerede IBM deres første laptop, PC Convertible, som også var den første af IBM’s computere der brugte den 3½ tommer floppy disc der senere blev en industristandard.”

imb

I mere end 30 år har vi hjulpet virksomheder i Danmark med at rekruttere IT-medarbejdere og IT-konsulenter.

Historien forpligter, og vi ved, at rekruttering er en tillidssag. Vi er diskrete og ærlige og brænder for at finde de rigtige kandidater og konsulenter til vores kunder. Det er ikke uden grund, at vi har ry for at være de bedste i branchen når det gælder IT.

ETIK

Hos SCR har vi overordnet 3 kundegrupper – de ansættende virksomheder, kandidater til faste stillinger og freelance-konsulenter.

Vores forretningsmæssige succes afhænger af disse gruppers tillid til os.

Vi arbejder derfor efter et etisk regelsæt, der til enhver tid sikrer vores kunder fuld fortrolighed og professionalisme.

SCR’S ETISKE REGELSÆT

§ SCR behandler al information om både klienter, kandidater og freelance-konsulenter fortroligt.

§ SCR er godkendt af Datatilsynet til at registrere og opbevare personfølsomme oplysninger.

§ SCR behandler alle kandidater ens. Det er således hverken kvalificerende eller diskvalificerende at være ansat i en virksomhed, der er kunde hos SCR.

§ SCR behandler alle kandidater og freelance-konsulenter individuelt og med største respekt.

§ SCR tager aldrig kontakt til en kandidat med henblik på headhunting, såfremt kandidaten stadig er ansat i den virksomhed, som SCR har rekrutteret vedkommende til.

§ Alle kandidater, der gennemgår en personprofilanalyse, får en fyldestgørende tilbagemelding på resultatet.

§ Referencer kontaktes kun efter forudgående aftale med kandidaten/freelance-konsulenten.

§ Kandidater og freelance-konsulenter præsenteres ikke for en virksomhed uden forudgående accept.