Øget pres på IT-afdelingen hos Tata Steel

Da en medarbejder fra IT-afdelingen sagde op, stod Tata Steel i Ebeltoft uden kompetencer inden for udvikling i .Net og Visual Basic, og med masser af opgaver. Deres vanlige IT-leverandør havde ikke den rigtige konsulent til opgaven, så løsningen blev en freelancekonsulent fra SCR Freelance.

”Vi stod med en lang række forestående opgaver, da vores kollega sagde op. Ledelsen ønskede ikke at ansætte en ny medarbejder, men ingen af os i IT-afdelingen har arbejdet med udvikling i .Net og Visual Basic før. Derfor var det pludselig meget relevant at tage en snak med SCR Freelance om en løsning”, siger IT-chef Kim Olesen fra Tata Steel.

Hurtig respons og stor fleksibilitet til en lav pris
Inden for en uge havde Tata steel modtaget to mulige profiler til opgaven, som kunne starte umiddelbart efter. De valgte at gå videre med den ene af konsulenterne og fik på et møde afstemt forventningerne og aftalt en dato for første arbejdsdag med konsulenten. Løsningen blev, at konsulenten er hos Tata 2-3 dage hver måned. Tata tager selv kontakt til konsulenten og kan derfor selv justere antallet af timer afhængigt af deres behov.

”Begge kandidater var lige i øjet med hensyn til kompetencer, men den ene havde bedre mulighed for at sidde på kontoret med os. Derfor tog vi et møde med ham, og kemien var rigtig god fra starten”, siger Kim lesen og fortsætter ”Vores sædvanlige IT-leverandør brugte længere tid på at finde kandidater, der var mindre kvalificerede til opgaven og så var løsningen endda mere fastlåst og væsentlig dyrere end det, SCR Freelance tilbød”.

Selvkørende konsulent med skarpe kompetencer
Der er travlt i IT-afdelingen hos Tata Steel, så det var vigtigt for dem, at konsulenten ville være selvkørende, så medarbejderne i IT-afdelingen kunne fokusere på de andre opgaver.

”Vi har selvfølgelig skullet give konsulenten opgaverne, men efter det har han været meget selvkørende. Jeg ved, at udviklingsopgaver kan være meget tidskrævende. Især hvis man ikke er rigtig godt inde i det, man laver. Det har dog slet ikke været tilfældet med konsulenten fra SCR Freelance, der altid har gjort arbejdet færdigt til tiden.” fortæller Kim Olesen.

”Forløbet er gået fuldstændig som ønsket. Vi har nu brugt konsulenten løbende i tre måneder, og jeg forestiller mig, at vi vil bruge ham lang tid endnu, hvis han altså selv ønsker det ”, griner Kim Olesen, der ikke vil tøve med at bruge SCR Freelance næste gang, han har behov for IT-konsulenter.

Om Tata Steel

Tata Steel er en del af den indiske Tata-koncern, der opererer inden for mange forskellige forretningsområder. Tata Steel i Ebeltoft fokuserer på produktion og salg af stålløsninger til blandt andet byggebranchen

Vores kommercielle Direktør Anders Dyrberg står gerne til rådighed, hvis du som kunde har spørgsmål til nogle af vores services eller ønsker at blive kontaktet vedrørende et potentielt behov for IT-konsulenter.

Anders Dyrberg
Kommerciel Direktør