Nyheder

Succesvirksomhed 2019​

Med erhvervsprisen ’Succesvirksomhed 2019’ anerkender Spar Nord og BDO de virksomheder, som kontinuerligt lykkes med at skabe vækst og stærke finansielle resultater. SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering har netop modtaget denne pris, hvilket vi naturligvis er meget stolte af.

Erhvervsprisen, som Spar Nord og BDO har indstiftet i 2019, hylder eliten af mindre og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv, som leverer et særligt bidrag til vækst og velstand i lokalområderne og til dansk økonomi som helhed.

Af respekt for den varierende erhvervssammensætning og de forskellige markedsvilkår rundt i landet identificerer og hædrer Spar Nord og BDO i alt 1.000 Succesvirksomheder i Danmark. Der er således stor bevidsthed om, at det kræver noget helt særligt at skabe og opretholde en succes år efter år.