Freelance-konsulenter var med til at bygge ny it-afdeling op fra bunden

Freelance-konsulenter var med til at bygge ny it-afdeling op fra bunden

Byggemarkedskæden Silvan fik i efteråret 2017 nye ejere. Silvan har tidligere været en del af Stark Group, og det samme var deres it-afdeling. Derfor var Silvan nødt til at bygge en ny it-afdelingen op fra bunden, da de blev solgt fra.

”Vi stod i en situation, hvor vi skulle bygge en it-afdeling op fra bunden. Det skulle gå stærkt, og vi havde ikke tid til en længere rekrutteringsperiode. Samtidig er det svært på kort sigt, at få de rigtige itkompetencer til faste stillinger. Jeg havde hørt om SCR Freelance og fået at vide, at de var pålidelige og kunne rykke hurtigt, så jeg tog fat i dem”, fortæller Frank Holbech Simonsen, CFO hos Silvan.

Kvalificerede kandidater i løbet af få dage
De første freelance-konsulenter blev hentet ind kort efter den første kontakt til SCR Freelance. Frank Holbech Simonsen uddyber: ”Det gik meget stærkt, da vi først havde fået SCR Freelance på banen. Allerede få dage efter havde vi en række kvalificerede kandidater, vi kunne vælge imellem. Vi har igennem forløbet haft behov for at supplere op med flere freelance-konsulenter, og her har SCR Freelance også bare leveret.”

Virkelig dygtige konsulenter
”Det er ikke uden risiko at starte en it-afdeling op fra bunden. Det kræver virkelig dygtige folk, og det har vi fået igennem SCR Freelance. Jeg er imponeret over, hvordan konsulenterne har taget ansvar for den opgave, de stod overfor. De har alle performet – lige fra it-chefen til supporteren. Og ikke nok med, at de har leveret på det faglige, de har også gjort en dyd ud af at blive en del af kulturen hos os og indgået i teamet på lige fod med de faste medarbejdere, vi løbende har ansat. Det er vigtigt, når vi er i en situation, hvor organisationen er ekstra sårbar, som den jo er, når noget nyt skal startes op,” fortæller Frank Holbech Simonsen.

Professionel overlevering
Det har hele tiden været planen, at freelance-konsulenterne kun skulle være tilknyttet it-afdelingen hos Silvan, indtil afdelingen var selvkørende. Selvom projektet nærmer sig sin afslutning, er der dog stadig mange detaljer, der skal på plads. ”Der er opbygget rigtig meget viden i forløbet hos de enkelte konsulenter, og den viden arbejder vi lige nu med at overføre til de faste konsulenter i afdelingen. Vi har da heller ikke sluppet freelance-konsulenterne helt, for et par af dem er blevet fastansat i it-afdelingen i forlængelse af freelance-forløbet. Og så har vi SCR Freelance på speed dial, til når vi igen får brug for konsulenter,” slutter Frank Holbech Simonsen.

Om Silvan

Silvan er en dansk byggemarkedskæde, der primært henvender sig til gør-det-selv-folket. Kæden, der har hovedkontor i Danmark, har 43 byggemarkeder spredt over hele landet. Silvan ejes i dag af den tyske kapitalfond Aurelius.

Vores kommercielle Direktør Anders Dyrberg står gerne til rådighed, hvis du som kunde har spørgsmål til nogle af vores services eller ønsker at blive kontaktet vedrørende et potentielt behov for IT-konsulenter.

Anders Dyrberg
Kommerciel Direktør