Et bredt og længerevarende samarbejde mellem Kvik og SCR

Køkkenproducenten Kvik og SCR har igennem en årrække haft et samarbejde og har oplevet, hvor mange forskelligartede opgaver, SCR kan hjælpe med. Samarbejdet har både indeholdt rekrutteringsopgaver og konsulentopgaver.

Rekruttering inden for alle grene af IT-verdenen
Kvik har fået hjælp af SCR ved en lang række rekrutteringer til IT-afdelingen, hvad enten der har været tale om større eller mindre stillinger.

”Jeg er selv ansat i Kvik via SCR, og mit første møde med SCR viste mig en dybt professionel virksomhed med en systematisk tilgang til opgaverne og en stor ære i de resultater, de skaber for kunderne” siger IT Director Jakob Bonde fra Kvik.

Udover en IT Director har SCR hjulpet Kvik med ansættelser af en IT-driftschef, en ERP-medarbejder og to nyuddannede IT-medarbejdere. Fælles for alle opgaverne har været, at SCR har brugt sin mangeårige erfaring til at vejlede Kvik i forhold til stillingsbetegnelsen holdt oppe imod de reelle behov. Efterfølgende har SCR varetaget hele ansættelsesprocessen med alt fra udarbejdelse af stillingsannoncer, søgning af kandidater, vurdering, indledende interviews med personlighedstest, afslag, anbefalinger til Kvik og efterfølgende sparring.

”Jeg har en travl hverdag, og en rekruttering kan være en meget tidskrævende opgave, når man skal sikre sig, at både de faglige og personlige kompetencer sidder lige i skabet. SCR har i den grad kunnet aflaste mig. De har sørget for at sætte sig godt ind i den ønskede profil fra starten. Deres specialisering i IT gør, at de kender de mange tusinde områder, der er inden for branchen. Derfor behøver jeg heller ikke bruge tid på at fortælle dem alt ” fortæller Jakob Bonde.

Fleksible konsulentløsninger
Rekrutteringsforløbene er ikke det eneste, Kvik har hentet hjælp til hos SCR. Flere gange har de benyttet sig af freelancekonsulenter til forskellige opgaver, blandt andet inden for .Net-udvikling, ERP og projektledelse. Konsulenterne er blevet brugt til hasteopgaver i travle perioder og som sparringspartnere til eksempelvis reviews af andre leverandørers arbejde.

”SCR har et utrolig godt netværk i IT-branchen. Derfor kan de finde frem til langt flere folk, end vi selv ville kunne. Både konsulenter og kandidater til rekrutteringer. Vi har brugt en del freelancekonsulenter fra SCR, og det er en løsning, der giver os en stor fleksibilitet i og med, at vi selv kan skrue op og ned for, hvor meget vi vil benytte den konsulent, vi får tilknyttet” udtaler Jakob Bonde.

Fortsat samarbejde på begge områder
Det lange samarbejde har bestemt ikke afskrækket Kvik fra at bruge SCR igen. Direkte adspurgt, om der er planer om et fremtidigt samarbejde, fortæller Jakob Bonde: ”Helt sikkert. Vores oplevelser med SCR har kun været gode. De holder de aftalte tidsfrister, optræder meget professionelt, og de formår at tiltrække kandidater, som vi selv ikke ville kunne tiltrække, så vi vil helt sikkert bruge dem i fremtiden til både rekrutteringsopgaver og til at finde den rette freelancekonsulent til os”.

Om Kvik A/S

Kvik A/S er en af Danmarks største køkkenproducenter med mere end 135 butikker i Europa og Asien. Hovedkontoret med omkring 130 medarbejdere er placeret i Vildbjerg ved Herning.

Vores kommercielle Direktør Anders Dyrberg står gerne til rådighed, hvis du som kunde har spørgsmål til nogle af vores services eller ønsker at blive kontaktet vedrørende et potentielt behov for IT-konsulenter.

Anders Dyrberg
Kommerciel Direktør