Anders Dyrberg er pr. 1. oktober 2020 indtrådt som kommerciel direktør i SCR Freelance.

Anders Dyrberg bliver hermed endnu en stærk del af den virksomhedskultur, der er opbygget siden starten af 1986, hvor SCR blev oprettet. SCR Freelance rekrutterer freelance IT-konsulenter til kunder, der har brug for assistance til løsning af kortere eller længerevarende IT-opgaver. Derudover rekrutterer SCR Freelance også vikarer/projektansatte til sine kunder. SCR Freelance har opnået en solid position i markedet med et fast kundegrundlag og tilknyttede IT-konsulenter.

”Det er en naturlig del af vores udvikling at vi nu sætter yderligere fokus på vores tilgang til kunder. Med en kollega som Anders står vi med gode muligheder for at kunne tilpasse os det marked vi ser ind i og ønsker at udvikle os til.” udtaler Administrerende direktør Søren Vestergaard.

Anders vil indgå i et tæt samarbejde med resten af virksomheden og vil med sin analytiske og stærke kommercielle profil med stor salgserfaring indenfor IT-branchen, være drivkraften i at udvikle og opbygge nye forretningsområder. Anders har i mange år arbejdet både med løsningssalg og konsulentsalg i virksomheder som Capgemini og senest Miracle A/S som kundechef, så han ved hvad der kræves for at lykkes i et yderst konkurrencepræget marked.

Om sin nye lederrolle siger Anders:

”Det er med glæde og stolthed, jeg nu påtager mig rollen som Kommerciel direktør hos SCR freelance ApS. Jeg har stor respekt og anerkendelse for mine nye kolleger og kompetencerne i SCR freelance og glæder mig meget til, at vi sammen skal videreudvikle virksomheden.

Jeg forudser en freelance branche i vækst, hvor flere IT professionelle vælger at blive selvstændige konsulenter. Jeg vil sikre, at vi hos SCR Freelance i fremtiden forsat skal kunne tiltrække og skabe tætte relationer til de dygtige konsulenter gennem bl.a. spændende og udfordrende opgaver hos vores gode kunder således vi sikrer et værdifuldt samarbejde for både konsulent og kunde.”

”Det vi leverer, skal skabe værdi for vores kunders forretning, og derfor har vi altid fokus på høje faglige og personlige kompetencer – både internt og ved de konsulenter vi rekrutterer. Anders tilgang er strategisk, professionel, positiv og rådgivende, hvilket er et rigtig godt match ind i SCR Freelance eksisterende DNA.” Fortæller bestyrelsesformand og partner Lars Overgaard Hindby

Lars O. Hindby

Seniorkonsulent, Partner

Lars Overgaard Hindby

Søren Vestergaard

Adm. Direktør, Partner

Søren Vestergaard

Anders Dyrberg

Kommerciel Direktør

Anders Dyrberg