Produktbeskrivelse

Er du fascinereret af mulighederne i Sharepoint? 

Trives du i konsulentrollen og nyder du at undervise?    

 

VIRKSOMHEDEN  

Vores kunde er en ung og sund virksomhed, der udvikler software til User & Identity Management Systems. Virksomheden arbejder i et agilt miljø og i tæt samarbejde med Microsoft og en række andre spændende samarbejdspartnere.  

Et lækkert design, værdifulde funktionaliteter og tårnhøj brugervenlighed er det centrale fokus for virksomhedens produkter, som i øjeblikket har over en halv million brugere. 

Virksomheden vækster både nationalt og internationalt og har et særdeles godt ry blandt kunderne og er i øjeblikket et engageret team på 12 medarbejdere med plads og opgaver til flere. 

 

STILLINGEN 

Du kommer til at arbejde med Sharepoint udvikling og har fingeren på pulsen i forbindelse med implementering af Office365. Du har godt fat i den pædagogiske del og kan se dig selv gennemføre kurser og workshops i SharePoint, Office365, OneNote og andre produkter i Microsoft suiten. Du kommer også til at arbejde med kravspecificering, udvikling, opsætning samt integration til kundernes egne systemer. Du har flair for at lede projekter og har god fornemmelse for styring af tid, ressourcer og leverancer.  

En absolut spændende stilling for den erfarne kandidat, der ønsker at arbejde med Office365 og SharePoint og med god mulighed for variation i arbejdsopgaverne.   

 

PERSONEN 

Du har sikkert allerede arbejdet med SharePoint i 3 år og har også gennemført din første Office365 implementering. Du er stærk både på implementering og i dialogen med kunderne om, hvordan løsningerne skal designes. Du har deltaget i projektledelse/design, udvikling og design af større SharePoint løsninger.  Du har en praktisk indgangsvinkel til opgaveløsning og kan arbejde både selvstændigt og i teams. Du er nysgerrig, har interesse i at udvikle dig både fagligt og personligt, og kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i situationer, hvor der kan være fart på. Du er ansvarsbevidst og har fokus på kvalitet. Du kan kommunikere med alle og kan begå dig på dansk og gerne engelsk i skrift og tale. 

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER  

Virksomheden er uden tvivl i stand til at give en god faglig udfordring og der er ligeledes god mulighed for at byde ind med gode idéer til, hvordan tingene kan gribes an. I hverdagen er der god plads til humor og kreativitet. Der er løn efter kvalifikationer og derudover pension og sundhedsordning, fri telefon og internet samt frokostordning. 

 

ANSØGNING 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.  

 
Kontaktperson
Klaus Bendixen kb@scr.dk60204546
Område

Region Midtjylland