Produktbeskrivelse

Har du erfaring med 3D CAD Software, og ønsker du at arbejde med uddannelse og support fra et leverandørperspektiv?  

 

 

VIRKSOMHEDEN  

Vores kunde er en professionel og udviklingsorienteret virksomhed i vækst, som i dag beskæftiger 13 medarbejdere fordelt på to afdelinger i hhv. Sydøstjylland og Hovedstadsområdet. Virksomheden arbejder udelukkende med salg, support og uddannelse inden for SOLIDWORKS og har førende ekspertise på det danske marked. Der er tale om en virksomhed, som vægter både kvalitet og medarbejdertrivsel højt, og hvor man som medarbejder vil få berøring med både små og store virksomheder.  

 

 

STILLINGEN  

Som 3D Rådgiver vil du i den første tid komme til at arbejde indgående med support for at opbygge ekspertise i rollen samt lære forretningsgangene i virksomheden at kende. Efter et grundigt introduktionsprogram, vil du få mulighed for at deltage i uddannelses- og certifikationsforløb og vil også få ansvaret for selv at afholde uddannelse for kunder. Du vil som rådgiver være ansvarlig for at hjælpe danske brugere af produkterne med opsætning, fejlfinding og problemløsninger, og du vil indgå i kundeprojekter for at sikre, at kunderne har det bedst mulige udbytte af deres licenser.  

 

 

PERSONEN  

Vi forestiller os, at du kommer med en uddannelse som f.eks. maskintekniker, produktionsteknolog, ingeniør, konstruktør eller lignende, og at du har erfaring med 3D CAD Software som f.eks. Autodesk, Pro E, Solid Edge og meget gerne SOLIDWORKS. Da kunderne hovedsageligt er fra maskinindustrien, vil kendskab til denne branche være en yderligere fordel.  

Du er udadvendt og brænder for at dele din viden og arbejde løsningsorienteret for kunden. Derudover behersker du dansk og engelsk i skrift og tale og forstår at kommunikere dine løsninger på en let forståelig måde. Du har desuden en god forståelse for teknisk dokumentation og arbejdsgange. Har du nogle års erhvervserfaring på området, vil det være et plus, men ikke et krav, da virksomheden tilpasser jobbets indhold efter den rette kandidat.  

 

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER  

En solid arbejdsplads med en stærk samarbejdskultur og korte beslutningsveje, hvor du har frihed under ansvar og kan nyde godt af et stærkt kollegialt sammenhold. Du vil få mulighed for at skærpe dine kompetencer og videreuddanne dig som ekspert i SOLIDWORKS samt arbejde ud fra en leverandørmæssig sammenhæng. Du vil som udgangspunkt være tilknyttet afdelingen i Sydøstjylland, men for den rette kandidat, kan tilknytning til afdelingen i Hovedstaden være en mulighed. Du tilbydes en gage, der modsvarer dine kvalifikationer.  

 

 

ANSØGNING  

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.   

 

 
Kontaktperson
Klaus Bendixen kb@scr.dk60204546
Område

Region Midtjylland